Svoboda | Graniru | BBC Russia | Golosameriki | Facebook
Viser opslag med etiketten Strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Strik. Vis alle opslag

lørdag den 30. august 2014

12 MOK - update på Swallow

Ja, hverdagen har virkelig indhentet os. Arbejde, institutioner og logistik. Som I jo sikkert kender alt til også.


MEN jeg har strikket sidste maske på min Swallow!!! Nu mangler jeg bare montering og hæftning af ender. Jeg prøver lige at tage mig sammen til det...
Men jeg glæder mig så meget til at tage den i brug - og krydser fingre for, at jeg ikke synes den er alt for kort.



torsdag den 7. august 2014

Bella Cardigan - 12MOK juli

Jeg bliver lige nødt til at vise denne Bella Cardigan, som jeg strikkede i juli.



Den var færdig i slutningen af juli, men da den skulle sendes til min venindes datter, kunne den ikke komme på bloggen før.
Den er strikket på pind 3 i Rasmillas luksusgarn, og er virkelig bare blevet så let, blød og lækker. Den færdige trøje i størrelse ca 1-2 år vejer kun 71g, så faktisk er det en ret billig trøje at strikke.

Det er første gang jeg har fået lavet en vellykket strikket forkant, og det er jeg ret godt tilfreds med.




Jeg må dog have investeret i en hakkenål til knitpro - eller rettere ønsket mig en - for det var lidt besværligt at samle masker op med hæklenål og flytte over til strikkepinden bagefter.
Jeg er jo hoppet på Astrids købe-stop, så indtil videre går det med strikkepinde og hæklenål.

Jeg har en cardigan til Sveske liggende, der også kun mangler kanter. Jeg håber jeg kan tage mig sammen til det i weekenden. Og så er det vist også rigeligt med glatstrikning lige foreløbigt.

tirsdag den 29. juli 2014

Update på Swallow Cardigan

Selvom vi var på ferie i det varme Italien, så havde jeg alligevel pakket min egen uldtrøje med i strikke-taskerne.


Taskerne er lavet som dem jeg tidligere har vist, og jeg ved ikke hvorfor jeg ikke har tænkt på at lave dem store nok til strikketøj før. Men nu har jeg to fine - den lyserøde er syet i smukt kattestof købt hos Line/xoeinding. Og de var fantastiske at have med på ferie. Jeg blev så barnligt glad af at se på dem!

Faktisk var det perfekt at sidde i skyggen i siestaen og strikke på Swallow.


Og nu er jeg nået så langt, at jeg kun mangler ærmerne. Yay! Jeg tror da, det ender med en trøje, jeg faktisk kan bruge. Og ellers kan den vel bruges som vest :-D


Jeg har lige været i bad efter løbeturen, så se bare bort fra mig... Den er blevet en anelse kortere end jeg egentlig synes den skal være. Så hvis den skal strikkes igen, så bliver den lige 5 cm længere.

Hvordan går det med din trøje Astrid?

søndag den 27. juli 2014

Strikket forkant på Bella cardigan

Jeg har altid forsøgt at undgå de strikkede forkanter på de cardigans, jeg har strikket. Fordi de ikke har villet som jeg ville. I stedet har jeg strikket retmasker over de yderste masker.

Men jeg tror måske, at det nu er lykkes mig at strikke en vellykket kant på denne Bella cardigan. Jeg fandt hjælp via bloggen Slagt en hellig ko (her).


Så mangler jeg bare den anden kant, hæftning og vask, og så håber jeg den passer modtageren!

lørdag den 12. juli 2014

#kreadagiodense juni 2014

Det er ved at være længe siden (3 uger), at Line og Louise inviterede til #kreadagiodense.
Selvfølgelig skulle jeg med! Og jeg havde også lige tjekket datoen ud med manden, for at sikre, at han ikke pludselig skulle arbejde eller andet, der gjorde logistikken besværlig, da Astrid taggede mig på IG og gjorde mig opmærksom på #kreadagiodense.


Det var SÅ hyggeligt, og jeg er sådan set klar til krea-dag hver uge. For mig var det virkelig en succes at snakke med andre, der er lige så afhængige af krea som jeg selv.
Jeg har egentlig også altid troet, at det nok var mig, der var lidt underlig, når jeg slæbte garn med over alt (selv på uni-skituren), og lige skulle strikke en pind mere inden jeg kunne gå i seng. Men så opdagede jeg det hav af blogs og IG profiler, som ejes af enormt kreative kvinder. Og så kunne jeg godt se, at det nok ikke kun var mig, og at jeg nok heller ikke var den videste ("værste"). Begge dele kan jeg takke hende her for at åbne mine øjne for. Selvom vi ikke læser de samme blogs, så er jeg taknemmelig for at hun overhovedet introducerede ordet blog for mig :-D Tak skønne Drengemor!

Det der bare er så fantastisk er, at jeg så dukkede jeg op til #kreadagiodense, hvor vi mødtes nogle stykker irl, og det virkede bare så naturligt helt fra starten. Og hyggeligt. Som en mødregruppe bare uden babyer, bleer og søvnunderskud (i hvert fald ikke så meget).


Line og Louise havde købt fantastisk lækker mad. Jeg var mæt i ost, pølse og chokolade fra jeg kom til jeg gik :-D Og Louise havde dækket fint op med hækkekit og sponsorgaver fra Vissevasse og Ellens Patchwork.


Jeg må vist have fat i endnu et af de fine, fine Vissevasse postkort. Og fra Ellen fik jeg det fint bamsebillede, en tandstikkerholder og en lommetørklædeholder. Så fint og klassisk og vanvittigt skønt på samme tid.

Jeg stor-hyggede mig virkelig!!
Måske er Odense snart klar til en vol. 2 krea-dag...

tirsdag den 8. juli 2014

Status på Swallow Cardigan - 12MOK

Jeg er nået til forstykkerne, og jeg startede med at lave mig et lille skema (som nok kun jeg forstår),så jeg kunne holde styr på alt det, der skal gøres samtidig.
Alligevel måtte jeg trevle de første 13 rækker op, da jeg ikke kunne hitte ud af Isagers måde at skrive tingene.

Nå, men nu er det trevlet op, og de første par pinde er strikket igen, så den er nem at gå til næste gang (i morgen). Og det hele er nu pakket sammen, og klar til at komme med på ferie.


Den bliver lækker, når den er færdig. Det er jeg sikker på.
Må bare håbe, at den også passer mig så.


- Og forresten så har vi pakket hele aftenen, og der er plads i bilen endnu, lover manden. Jeg nåede endda lige en (meget kort) løbetur i første halvleg af Tysklands lammetævning af Brasilien. Hep hey, det er aldrig for sent med bikiniformen :-D

onsdag den 2. juli 2014

Strikkedrømme - til mig selv

Hvis mit projekt strik-en-trøje-til-mig selv kommer til at gå godt, og ende med en trøje, som rent faktisk passer, bliver lækker, og som jeg bliver glad for (jeg frygter lidt, at det kunne ende med en helt forkert pasform og spildt arbejde), så drømmer jeg om at strikke disse to til mig selv også:

Læsø af Annette Danielsen og Starling af Helga Isager


Åh ja, hvem der bare havde uendelig strikketid og familietid - og ikke skulle bekymre sig om arbejdstid :o)

Jeg bliver inspireret dagligt af nye modeller, men jeg tænker, at jeg lige må prøve at samle noget af inspirationen og så derefter finde det jeg aller helst vil strikke til 12MOK. Jeg kan jo nok desværre ikke nå alt det jeg gerne vil...

Hvordan overskuer du hvilke projekter, du gerne vil lave - uden at få stress af det? Og hvordan får du tid til dem midt i hverdagen?


fredag den 13. juni 2014

Hjemme i hyggeligheden af familie og kreativitet

Efter 2 dage på kursus med søde mennesker, lækker mad, hotel-lignende forhold og overvejende spændende oplæg, var det fantastisk at følges med manden med til vuggestuen/børnehaven og hente børnene (der havde været på skovtur, og kom trætte, men glade hjem til institutionen med bus). Små varme, brune og klistrede barnearme om halsen var vidunderligt!!

Og da de trætte børn var vasket og puttet, fik jeg endda tid til at sy lidt.



Jeg fik færdiggjort to projekter, som har ligget i skuffen - den ene længe, den anden i kortere tid.
Endnu en nederdel til Sveske blev færdig. Denne gang helt ensfarvet, for at den kan bruges til det meste af hendes andet tøj. Den er syet op i lagenlærred med ribkant foroven.

Desuden fik jeg også syet denne lille trøje færdig. Jeg mener det er en størrelse 3 måneder. Mønstret er fra minikrea, og jeg klippede den allerede dengang jeg lavede denne trøje til gave.


Denne gang er trøjen også en gave. Vi skal nemlig til barnedåb på søndag, og jeg håber ikke at den lille dreng er blevet for stor til trøjen!

Jeg er ret godt tilfreds med ærmerne og kanten forneden, men jeg synes stadig at den indvendige søm i den amerikanske lukning er blevet grim. Jeg må finde en anden løsning. Måske skal jeg give tvillingenålen endnu en chance...?

Vi er nu startet på VM i fodbold, og selvom jeg ikke er kæmpe fan, så synes jeg det er sådan en hyggelig tid. Fodbold er som skabt til at strikke til! Glad mand, hygge i sofaen og strikketøj!
What's not to like?


Hvordan fejrer I VM?

onsdag den 11. juni 2014

Rajas lyserøde raglan - 12MOK maj

Jeg er blevet færdig med 12MOK maj. Den lyserøde Rajas raglan til Sveske.


Den er blevet liiige stor nok til hende, men jeg håber at den passer perfekt til efteråret. Ellers passer den nok næste efterår. Så må den bare ligge i skuffen og vente. Det lækre Drops Merino garn er blevet så blødt, men det er også en tung trøje, og jeg er bange for et det er sådan en, der suger alt vand til sig hvis det regner. Jeg han faktisk bedre li den anden udgave af Rajas raglan, som jeg strikkede til lillebroren i Alpaca Silk. Den er mere let i det, og rigtig lækker blød. Jeg tror jeg må lave en i str 4 år i Alpaca Silk også...kan man have for mange strikketrøjer? Nej, vel?

Jeg skyllede først denne trøje op i hånden, men så blev den så stor og ubrugelig, så jeg tog chancen og puttede den i maskinen på 40 grader. Det klarede den fint, og den holder faconen og formen så fint. Hvad er jeres erfaringer med at vaske strikkede trøjer? Jeg synes altid at det er lidt svært at vurdere om de kan holde til 40 eller 30 grader, eller om de kun kan vaskes i hånden. Denne gang kunne den ikke bruges efter kun at være vasket i hånden, så det var enten at tage chancen, eller ende med en ubrugelig trøje.


Lillebroren sneg sig lige med på et par billeder under fotoseancen. De blev lokket med godter, og så gik det jo fint. Desværre kan man kun smile på ret uflaterende og mystiske måder, når man lige er blevet 4 år...

torsdag den 5. juni 2014

Swallow Cardigan - 12MOK

Arrrrgghhhhh!!

Jeg har her til aften måtte sande, at de 265 masker, jeg slog op på pind 3,5 til min cardigan, desværre bliver for stort , for bredt.

Meget øv!

Super øv at skulle trevle op!!

Så jeg har trevlet op og i stedet slået 243 nye masker op på pind 3 (størrelse M). Jeg nåede ikke så langt, men jeg håber, at det bliver godt. Nu.

Mit problem er nok ca lige dele af generelle problemer med strikkefasthed (jeg havde endda strikket en strikkeprøve) og at garnet måske er lidt for tyndt...(?)

Argggh!
Jeg må op på hesten igen. Jeg glæder mig allerede til at hoppe i den Swallow! Og jeg håber det lykkes.

lørdag den 31. maj 2014

Indlæg nummer 300 - og en GiveAway

Her til aften (sen aften) landede vi igen i sofaen med hæklegrejer og Sons of Anarchy, efter en dejlig mini-campingferie. Den store faldt i søvn på vej hjem, den lille sov så snart han kom i seng.
De har virkelig nydt at være sammen med bedsteforældrene, og det er simpelthen bare så skønt at iagttage!





Jeg er endnu ikke helt færdig med majs stik til 12MOK (som jeg kan se, at jeg faktisk ikke har vist frem, kun ganske kort her), selvom det allerede er juni i morgen!
I stedet for at strikke, har jeg fået hæklet en lille ting, som jeg snart viser frem!


Der mangler liiige et par cm i længden og så ellers de to ærmer. Jeg tænker, at Sveske nok (forhåbentlig) først kommer til at bruge den til efteråret. Jeg kunne bare ikke stå for garnet, og modellen er skøn at strikke. Jeg har ikke glemt min cardigan!! Og den fortsætter jeg med så snart denne trøje er færdig.

I går kom jeg helt tilfældigt til at se, at jeg med dette indlæg har lavet 300 indlæg på bloggen. Det vil jeg gerne fejre med en lille GiveAway.
Jeg har nemlig fået simpelthen så meget fra blogland af idéer, grin, inspiration, kloge ord der har ramt dybt og faktisk også et par fysiske gevinster.

Min første GiveAway bliver denne Glover hæklenål i størrelse 4,5.


Af uforklarlige årsager, har jeg to i denne størrelse. Hvis du kunne tænke dig denne fine hæklenål, skal du bare skrive en kommentar herunder. Jeg trækker en vinder søndag d. 15. juni.

Hvis du har lyst til at dele, må du gerne bruge det nederste billede. 

søndag den 25. maj 2014

Swallow Cardigan til mig selv

Jeg er i gang!!!


I fredags fik jeg slået de 265 masker til Swallow op, og jeg er dermed i gang med den første strikkede trøje til mig selv!! 

I mandags lavede Astrid og jeg en aftale om, at vi begge ville starte på hvert vores "trøje-til-mig-selv-projekt" inden ugen var gået. Kig forbi hendes blog - som er et kreativt orgie af meget, meget flotte og spændende sager! Hun er simpelthen noget af det mest kreative. Astrid gik i gang torsdag, og taggede mig på IG
Jeg kunne næsten ikke komme hurtigt nok hjem fra arbejde fredag - og jeg nåede at starte projektet op inden jeg skulle til fest med arbejdet om aftenen.

Nu er jeg startet!!! (Så må vi se hvor længe den sidder på pindende...)

 
PRUTFISEN 2 år!!!

I dag har vi fejret Prutfisens 2 års fødselsdag. Det har været en helt igennem skøn dag.



onsdag den 14. maj 2014

Strikkede babyveste

Jeg ELSKER at strikke, og jeg elsker at der kan komme noget brugbart ud af min hobby. Jeg elsker produktionen, men især elsker jeg processen. Hvis jeg ikke har et projekt på pindene, kan jeg blive helt rastløs.
Siden jeg opdagede blogland, er det gået op for mig, at det findes flere strikketossede og garnelskende danner end jeg troede. Måske troede jeg bare, at det var mig, det kunne blive afhængig af "bare lige én pind mere" på strikketøjet.
Jeg har nu (ved hjælp fra internettets mange, mange fantastiske muligheder) lært at kækle, og jeg elsker desuden også at sy. (Tid er der bare ikke nok af... det er vi nok mange, der synes.) For tiden bliver det mest til strikke-tid. Jeg synes det er fantastisk, at jeg kan sidde i sofaen ved siden af min mand, i bilen, hos venner/familie, alle steder og lige strikke "endnu en pind". I 2014 har jeg allerede stikket ret meget, og jeg takker Cecilie/Hvadbiertænker (hende kan jeg ikke rose nok, hun er så dygtig og kreativ) for at have opfundet og startet 12MOK (12 months of knitting). Det er da et helt vildt fantastisk koncept!!!

Jeg har ikke fået vist de små veste frem, som jeg har strikket i år. 
2 af dem er givet til en lille prinsesse på snart et år (som jeg lige har besøgt og hygget med). Det er disse to:

Susie Haumanns Vest med mønster. Jeg har strikket den i det blødeste Drops BabyAlpaca Silk. Den er strikket i str 2 år, men da jeg strikker ret stramt, passer den fint den dejlige, store pige på 11 måneder.
Vesten var allerede færdig i januar, men den er af en eller anden grund ikke kommet på bloggen endnu.





Den anden er denne Lene Holme Samsøe Bella tunika. Jeg har strikket Bella før, og det er heller ikke sidste gang jeg strikker den. (Nyt garn er faktisk allerede indkøbt...)
Garn til denne ferskenfarvede Bella er beskrevet her.

Jeg har ikke fået lov til at vise billedet af prinsessen i tunikaen. Så her får I lige et billede uden hendes ansigt.

 

For to dage siden blev jeg færdig med denne Susie Haumann Vest med perlemønster. Den er strikket i str 6-12 måneder i Drops Baby Merino.

Efter den blev skyllet op, er den blevet rigtig lækker. Jeg er flere gange blevet overrasket over hvor stor forskel det gør, at den færdige trøje bliver skyllet op.

Jeg synes at disse små projekter er helt fantastiske. Alle 3 opskrifter er skønne, og jeg synes også at de færdige veste er blevet rigtig fine. Og så synes jeg at det er så inspirerende at følge med på blogs og IG hos rigtig mange kreative kvinder. Jeg får simpelthen lyst til at strikke hele, hele tiden!!!
Selvom jeg synes jeg følger med mange spændende steder, kender du måske nogle spændende blogs jeg ikke kender? Så må du meget gerne smide et link i kommentarfeltet.

Selvom foråret jo nok er ved at være på vej - for alvor denne gang - så har jeg lige købt garn til to langærmede trøjer. Jeg faldt over garn på tilbud i Tante Grøn i dag. Jeg købte Drops Merino Extra Fine til en Rajas Raglan til min datter. Jeg ved at hun er vild med farverne.

Jeg blev nødt til at gå i gang allerede her til eftermiddag - mens ungerne stenede Jake og ønskeøens pirater. Jeg håber sådan den kommer til at passe hende!!!

torsdag den 8. maj 2014

Rajas Raglan

- den passede perfekt efter vask.

Til gengæld var drengen ikke helt tilfreds med at skulle prøve den i morges.
Men han skal nok blive glad for den. Den er lækker, let og blød!!

onsdag den 7. maj 2014

12MOK - april

I aprils 12MOK strikkede jeg Rajas Raglan fra Lene Holme Samsøes Børnestrik på pinde 3,5-4. Den blev strikket på pind 3,5 i det møg-lækre garn Alpaca Silk.

Nu er den færdig - den er monteret (det tog mig selvfølgelig lige et par dage at tage mig sammen til det) og skyllet op.


Jeg tror, at jeg enten strikker for stramt eller har brugt for tynde pinde og for tyndt garn - for selvom den er strikket i str 2 år, så synes jeg den er liige lidt lille til at være den størrelse. Jeg prøver den på min søn i morgen - HÅBER, HÅBER, håber virkelig han passer den.

Planen var at maj måneds 12MOK skulle være en cardigan til mig selv - men jeg tror jeg bliver nødt til at skyde det lidt. Jeg mangler desværre knit pro pinde og kabel i den rigtige størrelse for at kunne komme i gang (jeg håber lidt på at få dem i gave fra mine børn til mors dag ;o) ellers må jeg ud og investere lidt selv).
I stedet har jeg kastet mig over endnu en vest/tunika til en lille pige. Denne gang fra Susie Haumanns All you knit is love.


Jeg blev inspireret af Gitte fra Tanker fra Anker, som både har strikket vesten og trøjen fra bogen. Jeg strikker endnu engang i noget af det garn jeg købte hos Cecilie (på hvadbiertænker), Drops Baby Merino på pind 3. Den strikkes oppefra, og jeg har endnu ikke besluttet mig for hvilken størrelse den skal blive. Det bliver nok 6-12 mdr eller 12-18 mdr.  
 
Har lige postet dette billede på instagram


I aften har jeg aleneaften med begge unger puttet og manden på arbejde - computer, garn, te og luksusfælden på tv. Og selvfølgelig masser af legetøj i stuen. Men madpakkerne er ordnet, så nu er det ren hyggetid!!!

Jeg håber I får en hyggelig aften!!

fredag den 25. april 2014

Hvad jeg har på pindende - lige nu

Det evindelige tilbagevendende kreativitets-luksus-problem... hvilket strikke-/hækletøj skal jeg slappe af med foran skærmen i aften?

Jeg har altid gang i flere projekter. Dels fordi det er godt at have noget der ikke kræver for meget tankeaktivitet - hvis jeg er for træt, eller der render unger om benene på mig - samt noget der er lidt mere spændende og udfordrende at strikke. Dels kan jeg bare heller ikke begrænse mig - der er SÅ mange ting jeg gerne vil strikke/hækle/sy!!! Giv mig nu nogle flere timer, tak! Bare en enkelt mere om dagen. Please!!

Lige nu har jeg gang i dette tæppe - hæklet granny stripes


Jeg blev inspireret både i blogland og på IG. jeg har fundet en rigtig god DIY her hos Tusindfryd. Jeg har slået 150 luftmasker op på pind 3 til at starte på, og tæppet er blevet 68 cm bredt. Det er let og skønt at sidde med. Jeg hækler i almindelig bomuld - nogle fra Søstrene Grene, nogle andre steder fra. Eneste problem er, at det er hæklet lidt impulsivt af nogle rester jeg havde, så jeg har ikke nok af de 5 farver til at lave tæppet så langt, som jeg gerne vil. Jeg ved endnu ikke helt hvad løsningen bliver på dette...

12MOK - april

Desuden har jeg gang i endnu en Lene Holme Samsøe drengetrøje. Jeg prøver at få brugt noget af det lækre, lækre garn jeg har købt af Cecilie (da hun havde garnsalg på sin blog - nu sælger hun mest på IG. Og man skal være meget, meget hurtig...). Denne Rajas Raglan er strikket på pind 3,5 i hjertegarn Alpaca Silk. Virkelig lækkert garn, som jeg helt sikkert skal have fat i mere af!!!

 
Trøjen er strikket i størrelse 2 år efter opskriften i Babystrik på pinde 3,5-4. Mønstret er let og garnet er lækkert og hurtigt at strikke i. Jeg er spændt på om den kommer til at passe til min søn, eller om en anden lille dreng skal varme sig i den til efteråret.
  

12MOK - maj

Da da daaaa!!! Jeg har nu taget mig mod til at købe garn til den første trøje til mig selv. Jeg har aldrig strikket noget til mig selv, og jeg er meget spændt på om jeg kan få en pasform, som jeg gider. Jeg har taget mod til mig meget længe. MEGET længe!!! Da jeg så Cecilies Swallow cardigan, tænkte jeg, at den måtte jeg bare strikke.





Jeg har lånt Helga Isagers Finstrikket på biblioteket og er endt med at bestille højlandsuld og kid mohair silk fra garnudsalg. Jeg ELSKER mørkeblå, og jeg glæder mig meget til at se min cardigan når den bliver færdig!!!
Det bliver maj måneds udfordring i 12MOK - og måske kommer den til at strække sig over 2 måneder.


Desuden har jeg også gang i endnu et par sokker til mig selv - det garn er bare SÅ lækkert, og sokkerne er de varmeste, lækreste hjemmestrikkede sokker jeg har. Men jeg tror de kommer til at ligge stille foråret og sommeren over - så håber jeg de bliver færdige tidligt i efteråret, så jeg kan få glæde af dem, når det bliver koldt igen.

Nå, men det var det jeg lige umiddelbart har gang i pt. Nu vil jeg tage et par omgange på Rajas Raglan, og så vil jeg smutte i seng. Faren er nemlig på arbejde helt til kl 23 i morgen aften, så ungerne og jeg er alene om at hygge og nyde det gode vejr, de lover i morgen.

Jeg håber I har noget spændende på pindende ;o) og at I fåe en rigtig god solskinsweekend!

onsdag den 9. april 2014

Tanker fra et B-menneske

Jeg er ikke just introvert. Det tror jeg, at de fleste, der kender mig, vil være enige i. Jeg har altid godt kunne li at være sammen med folk - privat, familie, venner, til fest osv.
Jeg er (vist) også en af dem, der tit fylder meget i rummet. På den "gode måde", har jeg fået af vide. Specielt til en fest.

Jeg har tidligere prøvet, om ikke jeg kunne være "hende den kedelige ovre i hjørnet". Men DÈT duede jeg altså ikke til. Og det er jo også for kedeligt! 

Men det var egentlig slet ikke der jeg ville hen med dette indlæg...

Jeg er ikke den introverte type. MEN med tiden har jeg nok tilegnet mig nogle lidt introverte træk. Jeg har virkelig brug for at være mig selv. For at have tid til at slappe af, enten sammen med min mand i sofaen når ungerne sover, eller bare helt for mig selv.

Jeg elsker dage, hvor jeg er hjemme selv, og har tid til at sy/strikke/drikke te/løbe/se tv/være mig selv (der er ikke mange af dem!). Jeg elsker at kunne smutte i løbeskoene og gøre noget godt for mig selv og være mig selv. Jeg elsker at have ro til at slappe af, at kede mig, at tømme hjernen og kun gøre det jeg vil.

Siden mandag har jeg været på kursus - med overnatning. Altså, væk fra min familie. Det er et intenst kursus med fuldt program fra 8.45-21 (med en enkelt pause kl 18-19). Det er hårdt. Og der er meget at fylde på hovedet. Men det er også VILDT spændende, og jeg har hygget mig. Hygget mig med at møde nye mennesker og lære en masse nye ting og fortælle om det jeg laver.

MEN jeg har haft brug for at sætte mig i sengen med "Monte Carlo elsker USA" på computeren og strikke en time (eller to) om aftenen. Når den lækre tre retters menu var indtaget, og kl havde sneget sig op på 22. Og det er ellers den tid, hvor jeg bare burde sove, for at få al den søvn, jeg ikke ellers får til hverdag. Manglende søvn er åbenbart den pris, jeg har måtte betale for at kunne få lidt mig-tid, inden sovetid.

Så jeg har faktisk i aften-pauserne taget en lille løbetur i disse fantastiske omgivelser:


Og efter aftensmaden har jeg hygget mig med Ret Nem Raglan fra Børnestrik på pinde 3,5-4:


Måske er jeg bare et B-menneske, selvom jeg egentlig aldrig rigtigt, har set mig selv sådan...