Svoboda | Graniru | BBC Russia | Golosameriki | Facebook
Viser opslag med etiketten julemand. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten julemand. Vis alle opslag

fredag den 7. december 2012

Sidste år....

.... på denne tid, lå jeg nærmest vandret, jeg havde indvilget i et, kan jeg se nu, lidt vanvittigt projekt, nemlig at sy 10 identiske julemandskostumer!

Det hele startede med, at kæresten fortalte at han skulle klædes ud som julemand til den julefrokost han skulle til sammen med sine logebrødre. Fint tænkte jeg, det vil jeg gerne sy. Et par dage senere skete der dog det, at han var til forsamling med de 10 andre, og de fik den geniale ide at de skulle være ens. Kæresten sagde straks... jamen det kunne jeg da lige klare, og ja det indvilgede jeg så i, med den betingelse at det ikke bare blev noget  ta' på og smid ud klamp.... ja så jeg havde selv sat overliggeren højt.

Men trods tidspres og mange bandeord på vejen, så nåede jeg det til deadline. De blev noget så fine alle de mænd, og faktisk ret stolte over deres flotte kostume.

Kunne jeg finde på noget tilsvarende en anden gang? sandsynligvis!