Arabien

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed
Spring til navigation Spring til søgning

"Tag mig med til det lykkelige Arabien"

~ Henrik Nordbrandt om sin tid som alfons og hvid slavehandler i Istanbul


På grund af et fænomen, kaldet ramadan, spiser araberne ikke i dagtimerne (hvor det i øvrigt også er alt for varmt til at spise andet end ispinde), så derfor udfolder arabernes liv sig om natten, hvor de rider rundt til hinandens haremmer og stjæler konkubiner fra hinanden. Det store billede i midten herover viser en normal dag nat i kasbah'en, det lokale supermarked, og til højre et par turistfilm, som beskriver det løsslupne, romantiske og festlige klima, der er hver nat i Arabien

Arabien er et mystisk, orientalsk land, som ligger i Østen, til venstre for Orienten, nordøst for Afrika, men forbundet med resten af Asien via Silkevejen, der går nord om Sahara-ørkenen og udenom Himalaya- og Andesbjergene.

Demografi og kulturelle skikke[redigér]

Befolkningen består af arabere, som igen er delt op i en række undergrupper, hvoraf berberne, touaregerne og kalifferne er de mest kendte. De fleste bor i telte, hvor de drikker deres kaffe og mynte-te af små messingkopper, som de har købt på deres handelsrejser til fremmede himmelstrøg.
Når de nomadiske arabere skal flytte deres teltlejr til en ny oase, starter de deres kameler, tager deres sygepiller og sejler derpå hen over klitterne til et nyt sted. Af samme grund er det vanskeligt at placere Arabien nøjagtigt på et kort, da araberne og deres kameler kan forsvinde i ugevis i deres jagt på mere sand, olie og andre byggematerialer.