Ishøj

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed
Spring til navigation Spring til søgning
Postkort fra Ishøj. Kommunen er kendt for sin høje tilgang af milfer, mellemøstlige flygtninge og medinaer moskeer. God karma og et par slatne bryster og en tår mælk er heller ikke af vejen [1]

Ishøj er en 26 kvadratkilometer lille landkommune, der som en igle sidder på underkroppen af København og Hvidovre, hvor den suger næring til sig fra metropolerne længere oppe. Ishøj blev grundlagt i 1242, da en flok teutoniske riddere fra Sankt Mariæ Hospitalsekspres, Ordo Fraterumnis Hospitalis Sanctæ Mariæ Teutonicorumlis in Jerusalem [2] var flygtet over Østersøen, efter at de i april havde fået bank af russeren Aleksander Nevskij i et spil russisk roulette. Da de kom i land nord for Køge, var det første sted, de kom til, flækken Ishogh, hvor de slog sig ned, da trafikken nordpå var alt for intens til en videre fremfærd.[3]
Det nuværende Ishøj blev oprettet i 1961, da man i København blev klar over, at stedet rent faktisk eksisterede i virkeligheden. De følgende år sendte københavnerne alle de sociale tilfælde og alle gæstearbejderne til Ishøj, og denne praksis fungerede glimrende for hovedstaden indtil 1976, da nogen [4] kom til at forlænge S-toget, så der opstod et trinbræt ved Ishøj. Derefter var freden forbi, og Ishøj blev til den magtfaktor i international storpolitik, som den stadig udgør den dag i dag.

Fakta om Ishøj[redigér]

Noter fra Friheden [7][redigér]

<references>

  1. og så får lille Brian lige en "føler" med højre hånd (den slags beroliger alle små drenge)
  2. (som de hed på latin)
  3. der var opstået en såkaldt kigge-kø pga. et opgør mellem to berusede kvinder i nødsporet ved afkørsel 26
  4. ved en fejltagelse
  5. altså byen Medina
  6. Mange er de, som er omkommet af sult og udmattelse, eller som druknede eller blev knust under lastbiler, i forsøget på at forcere Ishøj-sammenfletningen
  7. En berømt station i Hvidovre, som ligger før Ishøj og Enden