Motorvej

		Jeg kører på en motorvej, men jeg vil hellere flyve i en flyvemaskine!
	Johnny Madsen efter en 10-12 bajere

En motorvej. Bilerne i højre vognbane er sat ind med Photoshop. De findes ikke i virkeligheden!

For de, der har været på Bornholm, er det første man møder nogle fuckin' imponerende motorvejsskilte, på trods af øens ringe størrelse. Man skulle tro, man var på vej ind i Ausfahrt, Hamsborg, Tilst eller en anden af de europæiske metropoler

Motorvejen er en snedig indretning, der skulle være med til at få dig hurtigere frem til et givent sted, men som ender med at stoppe i Brønderslev.

Motorvejen opstår

Motorvejen opstod da Adolf Hitler besluttede sig for, at folkevogne skulle kunne bevæge sig med ubegrænset hastighed. Den snedige plan var, at de brede veje kunne anvendes som landingsbaner for flyvemaskiner. Da verdenshistorien indeholder færre end fem flylandinger på fungerende motorveje, må det siges at konceptet har været en forfærdelig fiasko. Da folkevogne fra naturens side er begrænset til at køre omkring 45 km/t, så kunne man ikke bruge "af naturen begrænset, ubegrænset hastighed" til meget.
Albert Speer blev sat til at bygge motorvejen, som han døbte "Autobahn". I Danmark har vi ikke kunnet finde på et mere opfindsomt ord end "Motorvej".

Hvor findes motorveje?

Motorveje fører altid til steder, hvor du egentlig ikke har lyst til at være! Udbredelsen af motorveje pr. bil er således klart størst i områder af Danmark, hvor der er en generel mangel på beboere (Oftest affolket som et resultat af ophævelsen af Stavnsbåndet).
I Belgien er der motorveje overalt! Her har motorvejen det specifikke formål at gøre rejsen gennem Belgien så kort som muligt. I Danmark har motorvejen det formål at:

1. Være på steder, hvor du ikke har brug for den.
2. Føre steder hen, hvor du nødigt vil være.
3. Kompensere for noget, som andre fået.
4. Plage dig med at køre bag en lastbil med 60 i timen over en strækning på 100 km.
5. Være samlingssted for alverdens Citroën Berlingoer, Opel Astraer og Suzuki Wagons.
6. Man må køre hurtigere

Filosofien bag motorvejen

I den almindelige trafik, som vi kender den, er der mange faremomenter, som tvinger os til at koble ud og ned og starte forfra i 2. gear. Vi skal tage hensyn til svage trafikanter, vi skal krydse ind over andres kørebane, vi skal holde for rødt lys eller en fodgængerovergang. Derfor er filosofien ganske enkelt at bortskaffe andre faremomenter, for at kompensere for den øgede fare, der er ved at hæve hastigheden betragteligt.
Derfor er følgende teser udarbejdet i Hitlers tid og gælder stadig den dag i dag.

• Man kan ikke komme til at køre i modsatte køreretning.
• Man kan ikke komme til at stoppe pga. små unger med deres lærer i hånden..
• Man kan ikke komme til at køre ind i folk af ikke-arisk herkomst og cyklister.
• Man kan altid komme forbi en bilist med lavere hastighed.
• Forulykkede biler er ikke til gene.

- Og den vigtigste regel:

• Man skal kunne krydse andres bane, uden at hastigheden nedsættes.

Det er især den sidste tese, der gør at flotte udfletninger er det karakteristika, som giver motorvejen dens særpræg, ud over de dobbelte spor og de meget flotte, store grønne skilte.

Som en grundsten i motorvejens filosofi, så skal placeringen afgøres ved "noget-for-noget"-princippet. Spørg ikke hvorfor, men hvis Herning får et sygehus, så skal Holstebro partout have en motorvej. Hvis Korsør får en bro, så skal Brønderslev ufortøvet have hele to motorveje. Det er en uskreven regel = ergo er sagen ophøjet til et filosofisk plan, som kun politikere forstår.

Motorvejspsykologi

Når du nærmer dig en motorvej, så er det dig som har ret! Motorveje er selvretfærdighedens svar på Ekstra Bladets læserbrevssider. Her er det dig som altid har forkørselsret, det er din vognbane og som følge heraf, kan alle de andre idioter bare skride til helvede - uanset om vejen giver dem mulighed for at flytte sig eller ej.
Når du kører ind på motorvejen, er det straks glemt, at du er en indavlet, degenereret, småtbegavet, selvretfærdig, uvidende tåbe! For her gælder dine regler! Ved at bevæge dig ind på en motorvej, opnår du et nærmest overnaturligt pludseligt kendskab til alle paragraffer i færdselsloven - selv den som siger, at du må køre 200 gennem et vejarbejde.

Genkendelige ting på en motorvej

En motorvej er defineret ved at være marginalt bredere end din indkørsel. Der er skilte, som viser, at du er på vej ind på motorvejen, men dette forhold ville aldrig interessere dig i den virkelige verden. En motorvej er to modsatrettede, ensrettede veje - hver med et antal spor (typisk to). Kørsel modsat i det modsatte spor gør dig til et spøgelse, og forekommer som sådan oftest få minutter før du selv rent faktisk bliver til et.

Højre vognbane

Højre vognbane bør kun anvendes uhyre sjældent! Denne er reserveret til udrykningskøretøjer og pølsevogne. Hvis du skulle komme til at trække ind i højre vognbane, er det kun sket fordi at du er på vej ind i nødsporet.

Midterste vognbane

Forekommer steder hvor der er tre spor. Hvis der er en midterbane, så er det her du skal køre! Hastigheden i midterbanen må ikke overskride 60 km/t. Uanset hvad der sker, så er din ret at befinde dig netop hér, og uanset øvrige forhold, er det dig forbudt at trække til højre, såvel som at kigge i sidespejlene. Idioten bag dig, som blinker med lygterne, prøver garanteret bare at røve dig eller at score dig. Tag ikke mod hans tilbud!

Venstre vognbane

Denne vognbane er forbeholdt truckere og folk, for hvem at 80 er lig med selveste lysets hastighed. Medmindre du er i gang med at begå selvmord, så er denne vognbane ikke noget for dig!

Nødsporet

Nødsporet er dybest set en lille bivej, som mange steder er placeret umiddelbart til højre for det uanvendelige højre spor. Nødsporet er opfundet, så du altid kan forrette din nødtørft, og ved større kødannelser kan du frit anvende nødsporet til kørsel med høj hastighed, hvis du nødigt vil nå frem alt for sent. Deraf navnet "nødsporet".
Politiet må til enhver tid bringe dig til standsning i nødsporet for selv den mindste forseelse. At reglerne for denne slags standsninger i virkeligheden foreskriver, at der skal være tale om en forseelse, der er af så farlig en karakter at den skal bringes til umiddelbart ophør, er i denne henseende uinteressant. I tilfælde af at du bliver standset af politiet i nødsporet, er det således din pligt at forrette din nødtørft på selve politibilen, hvilket dermed bringer politimandens ulovlige ophold i nødsporet til ophør!

"Kørende må ikke hindre andre kørendes normale kørsel ved uden rimelig grund at køre med overdreven lav hastighed eller pludseligt at bremse"

~ Færdselslovens §41 stk. 3 om noget som ikke vedrører motorvejen.

Dette skilt viser, at røde lastvogne skal holde til venstre. De fleste truckere er notorisk farveblinde.

Pas også på guldsælgende sigøjnere i nødsporet.

Køretøjer

Motorvejen er hjemsted for en del køretøjer. For alle gælder kravene, at de skal kunne fremføres ad en lige vej med over 42 km/t. Der stilles ingen yderligere krav til førerens kompetencer til at fremføre sit køretøj med den minimalt angivne hastighed. Som følge af dette forhold, er motorveje generelt overbefolket af ældre bilister, der fører deres køretøj med max. 30 km/t. og som samtidig besidder en veludviklet selvretfærdighed, der byder dem at opholde sig én eller flere vognbaner til venstre for højre vognbane.
Selve køretøjerne som anvendes kan kategoriseres i følgende grupper:

Med en Citroën Berlingo er du motorvejens konge! Alle andre må føje din vilje og køre på din motorvej i dit tempo

1. Citroën Berlingoer, fyldt med børn og udstyret med en fører, der allerede er blevet narret ved købet af sin usle øse, og som derfor per definition groft overvurderer sit køretøjs fart- og accelerationsevner.
2. Fiat Multiplaer med samme af ovennævnte egenskaber. Selve modellen findes i flere udstyrsudgaver, der går fra decideret grimme til aldeles rædselsfulde!
3. Koreanske kopier af kendte amerikanske bilmærker, som kører med tågelygterne tændt i al slags vejr. Ofte har køreren kørehandsker på, men ingen aner hvorfor.
4. Lastvognstog i overlængde, der er ca. 60 km. om at foretage en overhaling af et tilsvarende lastvognstog. Denne øvelse forekommer på motorveje med to spor i hver retning.
5. Campingvogne/Trailere/Pølsevogne. Disse remedier findes periodisk efterspændt en Kia "Cee-apostrof-d", der er valgt som "årets køretøj til at trække en campingvogn". Der er knap motorkraft i modellen til at trække En fuld mand på Polterabend, spændt fast på et skateboard med 100 km./t. et æble ned fra et træ.
6. Øvrige køretøjer, der indeholder overdrevent fulde eller trætte førere/konsulenter, som allerede er for sent på den, og derfor vælger at tilbagelægge strækningen med en gennemsnitsfart på 310 km/t. mens de taler vildt gestikulerende i håndholdt mobiltelefon og roder efter deres piller i handskerummet.
7. Dig selv i din bil! Du er selvfølgelig guds gave til færdslen og det almene velbefindende. Når netop du er på motorvejen, så er verden et bedre sted.

På typerne 1-7 er der monteret en tændt GPS midt i synsfeltet i forruden, uanset om føreren aner hvor han/hun er eller ej. Oftest ej.

Autoværnet

Autoværnet er en metallignende skinne, der langs de fleste motorveje er placeret mellem venstre vognbane og den modsatrettede venstre vognbane. Den har til formål at adskille de modkørende fra at mødes på midten, eller at foretage vognbaneskift længere mod venstre end vejen er tiltænkt.
I tilfælde af minimalt snefald er der pligt til at påkøre autoværnet. Effekten opnås bedst ved at køre med over 120 km/t. mindre end tre meter fra et opbremsende, forankørende køretøj, og optimeres yderligere ved at køre på slidte sommerdæk året rundt.

Til- og afkørsler

Til- og afkørsler er placeret, så du er i stand til at bevæge dig ind på- eller væk fra motorvejen. I Tyskland kaldes sidstnævnte for "Ausfahrt" - og vittigheden om at "Ausfahrt" er den største by i Tyskland, er den eneste vittighed din far kan. Det gør turen gennem Tyskland ulidelig lang, sammen med bilkøerne, der sjældent når under 400 km. i længde.

Nødopkaldsstandere

Disse tingester er, som alle jo ved, et levn fra gamle dage på lige fod med alle andre offentlige telefoninstallationer. Hvem er i stand til at gå 500 m hen ad motorvejen, når vedkommende ligger med benene fastklemt i sin forulykkede BMW. Der er større chance for at man stadig har sit headset i øret og har indkodet 112 på sin Blackberry eller Android-phone, så lægeambulancen hurtigere kan komme og hælde noget morfin i offerets blodårer. Standerne er dog bibeholdt pga. deres rigtig gode katteøjer.
90% af alle disse standere er i dag overtrukket med gul plastic, som tegn på deres dysfunktion, for derved at bringe dig til det totale sammenbrud, når din iPhone netop er blevet smadret i førnævnte færdselsuheld, og du har måtte amputere dine ben med en sløv lommekniv, for at komme frem til den stander, der skulle redde dit liv.

Motorvejens omgivelser

Langs motorvejene findes der absolut intet af interesse! Enten er det i form af en mark, eller et hus, som ejeren bitterligt fortryder at have købt.
Der findes et dalende antal af rastepladser, hvoraf Ejer Bavnehøj er et af de mindre vellykkede eksperimenter.

Se også

Her er noget meget kedeligt som ikke passer!