Peter Belli

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed
Spring til navigation Spring til søgning

"Ulven Peter ka' li' nam nam, men du kan stole trygt på ham"

~ Mig om risikoen ved at komme ind i min hule i stedet for Peters


Den unge ulv på jagt.

Peter Belli er en dansk sanger og historiefortæller, som er født på et toilet i Tyskland 19. juni 1943 (under 2. verdenskrig). Han fik så navnet Georg Peter Brandt af sin mor, Bodil Elisabeth Willy Brandt, som efter fødslen trak ud i toilettet og flygtede tilbage til Danmark, hvor Peter voksede op i Holte. Lille Georg har aldrig kendt sin far, Louis Plaisir, som hans mor mødte på en atomvåbenfabrik i Tyskland. Navnet Belli fik Peter fra sin onde stedfar, da hans mor giftede sig med Fritz Brian Maximillian Aloysius Kongkylie Belli, en kendt karetmager.

Georg lærte tidligt, at hvis man ville have lommepenge, så måtte man selv stjæle dem. Dette resulterede i en række smårapserier som dreng. Som 11-årig meldte Georg Peter Belli sig ud af skolen, fordi han var ambitiøs og ville lære af de hårde drenge i fængslet. Derfor fik han prøvet forskellige røverier, hold-ups og lidt checkrytteri. Først ville han være cirkusartist, men alle grinede ad hans lille tyl-skørt med plisseringer og hans overdrevne make up, så han blev ved sin læst, kriminaliteten.

Musik og hash - efterkrigstiden[redigér]

Peter Brandts karriere indenfor underholdning startede i Gram, hvor han tjente lidt skillinger ved at spille på jødeharpe. I ungdomsfængslet i Horserød havde han tyvstartet et band ved navn "Regnbow", og senere blev han tvunget til at gæsteoptræde i Odense med bandet "Mes amis pipi hommes", som Rock Nalle i øvrigt senere kom til at spille den af med.

Peter Belli debuterede som sanger tilbage i 1944, og hans første rigtige band var "Hashbrownies", som blev startet på Hvidovre hospital, hvor Georg var indlagt til udpumpning efter en grim voldtægt. Første koncerttour gik til Finland i 1945. Herefter kom koncerter i Skotland, Ausfahrt, Sydpolen og Færøerne. "Georg Belli og Les Hashbrownies", som de kom til at hedde, blev meget populære og turnerede nu i hele Udkantsdanmark. De blev kaldt Danmarks svar på "The Beatles", hvilket fortæller mere om dansk journalistik end om bandets musikalske formåen.

Landsturnéerne med blokvognen bragte også bandet forbi Nykøbing Mors, Juelsminde, Løgumkloster og andre metropoler. Men alt dette fik en brat ende, da Georg Peter mødte alfen Yoko June Ono, datteren af en sigøjner-spåkone, som lærte ham at tage stoffer. Så kom Peter Belli i fængsel for at have røget hash, hvilket han havde pralet af i en radioudsendelse. Straffen lød på 30 års hæfte i Kolding Arresthus.

Dette tog ikke modet fra Georg Brandt, og han dannede et nyt band "Georg Belli & B.B.B. Brothers, Friends and Family Choir", men det funkede ikke rigtigt. Det blev kun til nummeret "The girl who stood nude beside me in the men's room". Det blev også til danske numre af Thøger Olsen: "Hvis jeg nu var arbejdsløs", "Jeg vil være din dengse i nat" og "Når vi forgifter duer i parken".

Tiden med tivoli[redigér]

Herefter gik der 25 år, hvor Georg og Yoko June rejste rundt med Ronalds McDonalds Festival Tivoli, som blev drevet af Junes enæggede tvillingbror, Ronald McDonald. Georg Peter og June Ono havde ingenting at lave, så de gav sig - forståeligt nok - til at knalde i skurvognen døgnet rundt. Dette medførte en række fødsler. I 1973 nedkom June med deres første barn, næbdyret Sjano. Kun ni måneder efter fik de sønnen Michel Focault og fem måneder senere ankom datteren Natasja Crone til verden.

Op gennem 70'erne og 80'erne gjorde Georg Belli sig klart, at der var flest penge i lortemu... dansktophits, som spilles i Giro 413. Især numre som "Teddybjørnen og lastbilschaufføren", "Samlejer med Bedste" og Kurt Thyboes "Ingen Regning. Kun bank".


I 1994 blev Peter Belli sprechstallmeister hos Cirkus Arena, men meldte sig syg første dag og mødte aldrig op. Herefter blev det til ansættelse på TV-bingo på Sport i 2'eren. Jobbet varede i 10 år indtil selskabet lukkede, da ingen længere så udsendelserne. I Sonny Soufflés Chok Show sang Georg Brandt om hullet Holbæk, hvilket gjorde så stort indtryk på borgerne i Holbæk, at Georg Belli og hele familien blev æresborgere i Holbæk, og der blev plantet såkaldte "Belli-træer" rundt om byens septiktank.


I 1999 udkom jubilæums LP'en "Helt igennem respektabel - 1943-2016", som markerede Georg Peter Bellis 73 år på den danske musikscene. To dage efter udkom "En ny dag på vej", der er en samling af romantiske sange om nye dagevejen.