Tetris
Tetris er det første spil, hvor der faldt noget ned, det første til Gameboy, og det eneste stykke kultur der kom uden for Sovjetunionen i sin tid. Det eneste spil din mor er bedre til en dig.
Navnet kommer fra tetra - det græske ord for 4, da det var hans yndlingstal og gris, der var hans yndlingsspise. Eller også var det tennis, der var Alekseis yndlingssport og 4, fordi alle blokkene består af 4 kvadrater[1]. Eller noget med ris.
Historie[redigér]
Tetris blev færdigudviklet i 1985 i Sovjetunionens videnskabsakademi i Moskva af Aleksei Pasjitnov, Vadim Gerasimov og Dmitry Pavlovsky. Aleksei fik idéen, Vadim kodede det ind på IBM PC'en, og ingen ved, hvad sidstnævnte lavede. Som et indslag i frikvartererne spredte det sig til Budapest. En britisk imperialist turist fra firmaet Andromeda fik også en kopi af spillet, og han prøvede at forhandle med Aleksei om rettighederne til at licensere det, men den gik ikke. De var dog allerede blevet solgt til Spectrum HoloByte, så de sagde bare, at programmørerne fra Budapest havde givet dem lov. Så det kom til USA i '86 med overdreven popularitet.
Med en god vilje stod Andromeda nu til at have copyright på IBM-versionen og de andre PC-versioner der var i 1987. Mens havde Mirrorsoft udgivet til Amiga og Atari, så der var 2 versioner. Forskellen var, at Spectrum havde puttet en rejsebrochure ind som baggrund. Spectrums Appleversion blev desuden udgivet på 3 disketter med 3 forskellige versioner.
I 1988 havde den sovjettiske regering opdaget det, og de mente det var deres produkt, så de grundlagde Elektronorgtechnica, udtalt hurtigt som Elorg, der fungerede som Ministeriet for eksport af software og hardware i Sovjet. Elorg fik dog ikke en skid og Andromeda licenserede til højre og venstre.
Omkring '89 krævede over halvdelen af verdens firmaer på en eller anden måde sin ret over Tetris[2]. I Elorgs næste pressemeddelelse stod der:
|
||
| Nå! Men ingen er jer liberalistfirmaer har nogen rettigheder til at lave et arkadespil med det. De rettigheder har vi givet til Atari. Resten af rettighederne har vi givet til Nintendo | ||
| ||
| Elorg om noget, de godt kunne have brugt til at overtage verdensherredømmet med | ||
Alligevel udgav Tengen, Ataris spilkonsoldivision, en NES-udgave, under navnet TETЯIS, inspireret af et lille barn. Så ringede Nintendo til Atari og sagde, de havde stjålet deres rettigheder, men Atari trykkede på sagsøg-knappen. 4 uger senere havde de dog tabt. Men de blev ved med at prøve helt op til 1994.
Så blev det udgivet til Game Boy og solgte præcis lige så mange som Gameboyen i starten[3], og også til et par andre af Nintendos maskiner.
Sega havde også været på vej ud med et Tetris spil, men de tog det tilbage før prismærkerne var kommet på - og nu er det det mest sjældne Tetrisspil med en værdi på 800.000 yen.
Mens havde Aleksei tjent sine penge på den lokale McDonalds, da han ingen del havde fået i noget af det, og måtte nu se på, at hans livsværk blev solgt i Happy Meals. I 1996 var alle Tetrisrettigheder hos regeringen forsvundet[4], og Aleksei stiftede The Tetris Company sammen med en Henk Rogers, som tidligere havde haft en Tetrislicens i Bullet-Proof Software, der havde været med til Game Boy-versionen, og nu tjener de kassen.
Det amerikanske imperialistfirma Hewlett-Packard var også med på tetrisvognen. Måske ikke officielt og bestemt ikke med ledelsens gode vilje. Ved udviklingen af et digitalt 150 MHz-oscilloskop havde blødvarefolkene en del ROM-plads tilovers, så ved at trykke en udokumenteret softkeykombination kan man spille tetris på måleinstrumentet.
Regler[redigér]
Du har et hul. Nu begynder der at falder forskelligt sammensatte blokke ned langsomt. Ingen ved hvorfor. Måske skal du have nyt tag. Måske er der krig. Måske er det din fantasi. Én ad gangen. Du finder hurtigt ud af, at du kan dreje og flytte dem ved at trykke på nogen knapper. Du er et ordensmenneske og lægger dem på den mest pladsbesparende måde[5]. Du oplever nu et af de mest uforklarlige naturfænomener. En linje bliver opløst! Du finder ud af, at når du lægger en fuld vandret række, forsvinder den[6]. Efter et par gange, begynder det at gå hurtigere. Muligvis får ikke lagt en række ordentligt. Det går endnu hurtigere. Du mister langsomt kontrollen. Eller måske hurtigt. Du får stress. Går i panik. Bliver sur på blokkene. Pludselig går det over. Der kommer ikke flere blokke. Dit hul er fyldt op. Du er færdig.
Tillyke! Du har tabt![7]
Du kommer videre til high-score-skærmen.
Versioner[redigér]
Tetris findes i et hav af versioner
| Spilles på | Forklaring |
|---|---|
| Samtlige spilkonsoller | Og nogen gange flere gange på hver. |
| Computere | Nogen gange som en del af operativsystemet. |
| Internettet | Selvfølgelig. |
| GPS | Du skal følge blokkene. |
| Mobiltelefon/iPod | Det er i forvejen spil af tid. |
| TV | Den underholdning del af tekst-tv. |
| Toilet | Du ved, man skal få toiletpapiret og det andet til at være der uden at tilstoppe. |
Musikken[redigér]
Man kan blive lige så afhængig af musikken som selve spillet. Pga. de utallige versioner er der dog også et stort antal musiknumre.
- Type A (GB) - Korobejniki, en russisk folkesang baseret på et eller andet digt. Nu mere verdenskendt end du kan forestille dig[8].
- Type 1 (NES) - En af sangene fra Nøddeknækkeren. Tjajkovskis skulle angiveligt have udtrykt et ønske om det.
- Type 2 (NES) - Kalinka, dén russiske sang, der var mest kendt i forvejen. Også brugt til at reklamere med for Tengen-versionen.
Alle numrene er russiske, og komponeret af en ordblind romkugle med overskæg, men heldigvis er de uden sang.
Fodnoter[redigér]
- ↑ Det skal så lige siges, at kvadrater på computere og andet teknologisk tit var lidt mere rektanglede/bredere i 80'erne. Det faktum er også blevet beskyldt for at være grunden til Marios overvægt.
- ↑ Ingen tør tænke på, hvordan det ville have set ud, hvis Internettet havde været opfundet.
- ↑ Det er til dels også fordi, man kun kunne købe dem sammen.
- ↑ For ikke at nævne, at selve Sovjetunionen også var forsvundet fra Rusland.
- ↑ Eller finder ud af, hvordan man taber.
- ↑ Hvis bare vasketøj var sådan.
- ↑ Man kan faktisk ikke vinde over blokkenes kræfter. Undtagen ham der lavede dem.
- ↑ Ærgeligt man ikke ved, hvem kunsteren er.