Svoboda | Graniru | BBC Russia | Golosameriki | Facebook
Gourmethaven topbillede
burger menu
slidein menu
Dagens grønt
Grønt hver dag







Dette hjørne af haven skal bruges til at udforske en ide, der har spiret et stykke tid: at producere et eller andet grønt hver eneste dag året rundt, der kan give et tilskud til spisebordet. Vel at mærke noget nyt hver dag. Efterhånden som projektet skrider frem, bliver dette stedet, hvor du kan hente inspiration til variation af havens bidrag til bordets glæder. Reglerne er enkle. Dagens grønt skal være dyrket her på matriklen, f.eks. i have, drivbænk, drivhus eller vindueskarm. Det kan lige være høstet, eller det kan være hentet fra kulen eller en krog under tagskægget.

Stort og småt tæller med: hovedbestanddel i måltidet, tilbehør eller bare lidt pynt. Det skal være noget nyt hver eneste dag. Måske kan det godt være fra samme art som brugt tidligere, men så skal det være forskellige dele af planten eller taget i forskellige vækststadier, eller det skal være sorter, der har helt forskellige karakteristika, så spiseoplevelsen bliver forskellig. Alt kan bruges, f.eks. et drys karse på leverpostejmaden, en skål rødbederåkostsalat, lidt bær at guffe direkte fra busken, en gulerod til den lille sult, nogle salatblade som tilbehør, en urtekvist som pynt på desserten eller nogle spiselige blomster i salaten.

Det er ikke realistisk at skrive hver eneste dag et helt år. Der er dage, hvor vi ikke er hjemme eller hellere vil lave noget andet. Derfor kommer det til at tage nogle år, før alle datoer har fået noget grønt. Sidste benspænd er, at det skal være frisk, dvs. ikke kogt, stegt, bagt eller konserveret. Det skal jo ikke være for nemt.

Projektet startede 29. februar 2024.

Herunder ser du dagens grønt for 10 tilfældigt udvalgte dage. Brug menuen til venstre for finde dagens grønt for andre dage.

Karse
Karse på leverpostej

3. april
Dagens grønt er karse, dyrket i en bakke i vindueskarmen. Et drys på leverpostejmaden er godt for såvel øjet som ganen. » Læs mere

Krybende læbeløs
Krybende læbeløs

28. april
Dagens grønt, krybende læbeløs, har smukke blade. Den skal dog bruges med omtanke i salatskålen, da bladene er ret bitre. » Læs mere

Lodden løvefod blomst
Lodden løvefod blomster

9. juni
Hvor lodden løvefod praler med vandperler på bladene, gør blomsterne ikke meget væsen af sig. Til gengæld er der mange af dem. De er dagens grønt. » Læs mere

Hosta blomst
Hosta blomst

21. juli
Vores hosta blomstrer overdådigt i denne tid. For at blomsterne ikke skal gå til spilde, er de udnævnt til dagens grønt. » Læs mere

Hosta skud
Hosta

23. april
Egentlig var hjørnet med hosta´er tænkt som pynt. Men nu ryger der nogle skud i salatskålen som dagens grønt. » Læs mere

Lodden løvefod
Lodden løvefod

15. april
Det ser fantastisk ud, når dugdråber perler på lodden løvefods blade. Og så er planten er spiselig. Derfor er lodden løvefod dagens grønt. » Læs mere

Smalfliget fløjlsblomst
Appelsintagetes

28. juli
Dagens grønt er appelsintagetes, en variant af smalfliget fløjlsblomst, der med sine klare farver kan gøre én glad i hovedet. » Læs mere

Skovløg, blomster
Skovløg blomster

13. juni
Dagens grønt er blomster af skovløg. De giver en dejlig mild løgsmag, f.eks. som dekorativt drys i salatskålen. » Læs mere

Skovløg, blade
Salatskål

27. marts
Hvis du kigger rigtig godt efter i salatskålen, kan du se dagens grønt: snittede blade fra skovløg. » Læs mere

Hindbær
Hindbær

1. juli
Hindbær har fået rollen som dagens grønt. De røde bær smager syrligt og sødt, og kan bruges, som de er. » Læs mere