Svoboda | Graniru | BBC Russia | Golosameriki | Facebook
Transfiguration pending
Spring til indhold

Tyrkiske folkeslag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lande og selvstyrende områder, hvor et tyrkisk sprog har officiel status.

Tyrkiske folkeslag betegner en række etniske folkegrupper, som lever i nordlige, centrale og vestlige Asien, i Xinjiang og i dele af det østlige Europa. De taler sprog, som tilhører den tyrkiske sprogfamilie. De har i varierende grad bestemte kulturelle træk og historiske forudsætninger til fælles. Begrebet "tyrkisk" repræsenterer en bred etnisk-sproglig gruppe af mennesker, som omfatter eksisterende samfund såsom tyrkere i Tyrkiet, aserbajdsjanere, tjuvasjere, kasakhere, tatarer, kirgisere, turkmenere, uighurere, usbekere, basjkirere, kaschgaier, gagauzere, jakutere, krim-karaittere, krimtsjakere, karakalpakere, karatschaiere, nogajere, qashqaiere foruden tidligere civilisationer og folk som göktyrkere, kumanere, kiptsjakere, avarere, førbulgarere, turgesjere, khazarere, seldsjukker, osmanner, mamelukker, timurider og muligvis også hunnere og Xiongnu. [1][2]

Udbredelsen af folkeslag med tyrkisk kulturel baggrund strækker sig fra Sibirien, over Turkestan i det centrale Asien til Østeuropa. I 2011 var den største gruppe af tyrkiske mennesker, som lever over hele Centralasien — Kasakhstan, Kirgisistan, Turkmenistan, Usbekistan, og Aserbajdsjan, desuden i Tyrkiet og Iran. Der ud over findes der tyrkiske folk på Krim, det østturkistanske område i Xinjiang, det nordlige Irak, Pakistan, Israel, Rusland, Afghanistan og i landene på Balkan: Moldova, Bulgarien, Rumænien og tidligere Jugoslavien. Et mindre antal tyrkiske folk lever også i Vilnius, hovedstaden i Litauen, et mindre antal bor i det østlige Polen, og den sydøstlige del af Finland.[3] Det er også betydelige grupper af tyrkiske folk (oprindeligt hovedsagelig fra Tyrkiet) i især Tyskland, men også i USA og Australien, hovedsagelig på grund af indvandring af fremmedarbejdere fra og med 1960'erne.

Nogle etnografer har grupperet tyrkiske folk i seks hovedgrupper: oghuz-tyrkere, kiptsjaker, karlukere, sibirere, tjuvasjer, og jakuter. Den først nævnte gruppe er også blevet betegnet som "vestlige tyrkere", mens de øvrige fem grupper i den samme klassifikation, er blevet betegnet som "østlige tyrkere".

  1. ^ «Timur» Arkiveret 17. januar 2008 hos Wayback Machine, Columbia Encyclopedia, 6. utg. 2001–2005, Columbia University Press.
  2. ^ «Consolidation & expansion of the Indo-Timurids», Encyclopædia Britannica Online, 2007.
  3. ^ Horn, Frank & Niemi, Heli (Juni 2004): «National Minorities of Finland, The Tatars» Arkiveret 24. september 2008 hos Wayback Machine, Virtual Finland (Det finske udenrigsdepartement)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]