Svoboda | Graniru | BBC Russia | Golosameriki | Facebook
Spring til indhold

Jens Koefoed Brandt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jens Koefoed Brandt
Sognerådsformand i Nylarsker Sogn
Embedsperiode
1966–1970
Amtsrådsmedlem i Bornholms Amt
Embedsperiode
1962–1989
Amtsborgmester i Bornholms Amt
Embedsperiode
1. januar 1974 – 31. december 1989
ForegåendeKai Larsen (S)
Efterfulgt afKnud Andersen (V)
Personlige detaljer
Født20. maj 1924
Død10. juli 2010 (86 år)
Politisk partiVenstre
BeskæftigelseKommunalpolitiker, landmand Rediger på Wikidata
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Jens Koefoed Brandt (født 20. maj 1924, død 10. juni 2010)[1] var en dansk landmand og kommunalpolitiker, der fra 1974 til 1990 var amtsborgmester i Bornholms Amt, valgt for Venstre.

Han begyndte sit politiske virke i 1958 som medlem af Nylarsker Sogneråd, som han fra 1966 til 1970 var formand for. I 1962 indvalgtes han i Bornholms Amtsråd, hvor han fra 1974 til 1989 var amtsborgmester. Han havde tillige sæde i Amtsrådsforeningens bestyrelse,[2] hvor han var formand for organisationens løn- og forhandlingsudvalg.[3]

Som amtsborgmester så han tidligt øens natur som en ressource og medvirkede til, at Bornholm i 1980'erne var førende i arbejdet med alternative energikilder. I hans tid var der også fokus på etableringen af cykelveje og cykelstier på øen.[3] Ved sin død blev han beskrevet som en respekteret, ordholdende og resultatorienteret politiker.[2]

Som amtsborgmester blev han efterfulgt af Knud Andersen.

  1. ^ "Jens Koefoed Brandt". Bornholms Slægts- og Lokalhistoriske Forening. Hentet 18. august 2024.
  2. ^ a b "Jens K. Brandt død, 86 år". Bornholm.nu. 12. juli 2010. Hentet 18. august 2024.
  3. ^ a b "Mindeord over Jens Brandt". TV 2/Bornholm. 15. juli 2010. Hentet 18. august 2024.