Menachem Begin
Nobelprismodtager Menachem Begin | |
---|---|
Personlige detaljer | |
Født | 16. august 1913 Brest, Hviderusland |
Død | 9. marts 1992 (78 år) Tel Aviv, Israel/Mandatområdet i Palæstina/Besat fjendeterritoriumsadministration/Osmanniske Rige |
Dødsårsag | Hjerteanfald |
Gravsted | Oliebjergets jødiske kirkegård |
Politisk parti | Herut, Likud, Gahal |
Ægtefælle | Aliza Begin |
Børn | Benny Begin |
Mor | Hassia Biegun |
Far | Zeev Dov |
Uddannelsessted | Uniwersytet Warszawski Wydział Prawa i Administracji |
Beskæftigelse | Politiker |
Religion | Jødedom |
Udmærkelser | Nobels fredspris (1978) |
Underskrift | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Menachem Wolfovitch Begin (født 16. august 1913, død 9. marts 1992) (hebraisk: מְנַחֵם בּגִין ) var en israelsk politiker, grundlægger af Likud-partiet og Israels premierminister 1977-83. Før oprettelsen af staten Israel i 1948 var han leder af Irgun, en jødisk terrorgruppe, der udførte en række af attentater mod både arabere og den britiske administration, bl.a. bombningen af King David Hotel i 1946. Terroren var en medvirkende årsag til briternes tilbagetrækning fra Palæstina. Efter Camp David-aftalen i 1978 mellem Israel og Egypten modtog Begin, sammen med Egyptens præsident Anwar Sadat, Nobels fredspris.
Begin støttede opførelsen af israelske bosættelser i de israelsk-besatte områder. Begin tog initiativ til Israels invasion af Libanon 1982 til bekæmpelse af PLO-kontrollerede områder. Efterhånden som Israels militære engagement i Libanon intensiveredes, og Sabra- og Shatila-massakren, der udførtes af de kristne falangister, chokerede verdensoffentligheden, blev Begin isoleret.[1] Da de israelske styrker forblev i Libanon, og økonomien ramtes af hyperinflation, steg offentlighedens pres på Begin.
Nedtrykt over sin kone Alizas død i november 1982 trak han sig gradvist tilbage fra det offentlige liv og trådte tilbage i september 1983.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Bernard Gwertzman (19. september 1982). "Christian Militiamen accused of a massacre in Beriut camps; U.S. says the toll is at least 300". The New York Times. Hentet 26. december 2008.
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Menachem Begin på nobelprize.org
- Pinchas Rosen (1948–51)
- Dov Yosef (1951–52)
- Haim Cohen (1952)
- Pinchas Rosen (1952–56)
- David Ben-Gurion (1956–58)
- Pinchas Rosen (1958–61)
- Dov Yosef (1961–66)
- Yaakov Shimshon Shapiro (1966–72)
- Golda Meir (1972)
- Yaakov Shimshon Shapiro (1972–73)
- Golda Meir (1973–74)
- Haim Yosef Tzadok (1974–77)
- Menachem Begin (1977)
- Shmuel Tamir (1977–80)
- Moshe Nissim (1980–86)
- Yitzhak Moda'i (1986)
- Avraham Sharir (1986–88)
- Dan Meridor (1988–92)
- David Libai (1992–96)
- Yaakov Neeman (1996)
- Benjamin Netanyahu (1996)
- Tzachi Hanegbi (1996–99)
- Yossi Beilin (1999–2001)
- Meir Sheetrit (2001–2003)
- Tommy Lapid (2003–04)
- Tzipi Livni (2004–06)1
- Haim Ramon (2006)
- Meir Sheetrit (2006)1
- Ehud Olmert (2006)1
- Tzipi Livni (2006–07)
- Daniel Friedmann (2007–)
- Zisling (1948–49)
- Yosef (1949–50)
- Lavon (1950–51)
- Eshkol (1951–52)
- Naftali (1952–55)
- Luz (1955–59)
- Dayan (1959–64)
- Gvati (1964–74)
- Uzan (1974–77)
- Sharon (1977–81)
- Erlich (1981–83)
- Begin (1983)
- Grupper (1983–84)
- Nehemkin (1984–88)
- Katz-Oz (1988–90)
- Eitan (1990–91)
- Tzur (1992–96)
- Eitan (1996–99)
- Oron (1999–2000)
- Barak (2000–01)
- Simhon (2001–02)
- Livni (2002–03)
- Katz (2003–06)
- Boim (2006)
- Simhon (2006–11)
- Noked (2011–2013)
- Shamir (2013–)
Spire Denne artikel om en israelske politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |