Socialisme i ét land
Socialisme i ét land er en teori fremsat af Joseph Stalin i 1924 og udviklet af Nikolaj Bukharin i 1925 og vedtaget som sovjetisk politik. Efter de mislykkede kommunistiske revolutioner i flere europæiske lande mellem 1917 og 1921 stod Sovjetunionens kommunistiske parti overfor opgaven at styrke Sovjetunionen internt. Teorien stod i modsætning til Trotskijs teori om den permanente revolution.
Baggrund[redigér | rediger kildetekst]
I 1878 formulerede formanden for den bayerske afdeling af det socialdemokratiske parti i Tyskland, Georg Vollmar første gang teorien om opbygningen af socialisme i ét land[1] og offentliggjorde teorien i 1879 i artiklen "Den isolerede socialistiske stat" (tysk: Der isolierte sozialistische Staat) i Zürich-tidsskriftet "Jahrbuch für Sozialwissenschaft und Sozialpolitik".[2]
I artiklen "Om parolen Europas Forenede Stater", offentliggjort i nummer 44 i avisen "Socialdemokraten" i 1915, skrev Lenin:
I rapporten om udenrigspolitik på det fælles møde for den centrale eksekutivkomité og Moskva Sovjet, som fandt sted den 14. maj 1918, sagde Lenin følgende:
Nederlaget for en række proletariske revolutioner i Europa (herunder Tyskland og Ungarn) tvang Josef Stalin til at udvikle ideen om at opbygge socialisme i et enkelt land. Efter Lenins død byggede Stalin på Lenins udtalelser som grundlag for tesen om opbygning af socialisme i ét land.
I "Om Leninismens grundlag", udgivet i 1924, skrev Stalin om at opbygge socialisme i ét land:
I april 1925 udkom Bukharins brochure "Kan vi opbygge socialismen i ét land uden det vesteuropæiske proletariats sejr?" (russisk: Можем ли мы построить социализм в одной стране при отсутствии победы западно-европейского пролетариата?), Hvor han udviklede ideen med at opbygge socialisme i et enkelt land. Vikelighedsgørelsen indledtes efter offentliggørelsen af Stalins artikel, "Vedrørende spørgsmål om leninismen" (russisk: Вопросы ленинизма) i januar 1926
Ved årsskiftet 1925-1926 år afvistes ideen om statens umiddelbare bortvisnen og Kominterns arbejde for fremskyndelsen af revolutionerne i Vesteuropa blev neddæmpet for at styrke Sovjetunionens forsvarsevne. I årene 1925-1928 gennemførtes fuldstændig overgang til Ny økonomisk politik.
Begrebet at opbygge socialisme i ét land er blevet kritiseret af Zinovjev og Trotskij. Ifølge trotskisterne, er ideen i modstrid med de grundlæggende principper i marxismen i almindelighed og i særdeleshed Lenins opfattelse: At socialismens sejr i et land ville være direkte proportional med sejr for den proletariske revolution i de udviklede lande i Vesteuropa.
Engels om umuligheden af at opbygge socialisme i ét land[redigér | rediger kildetekst]
Adspurgt om det er muligt at opbygge socialisme i ét land, skrev Engels i 1847 i sin artikel "Kommunismens principper":[3]
Kan ... revolution finde sted i et land alene?
Svar: Nej, storindustrien har allerede gennem at have skabt et verdensmarked ført alle jordens folk sammen, først og fremmest de civiliserede, så hvert enkelt folk er afhængigt af hvad der sker hos et andet. Dessutom har den ført samfundsudviklingen til samme niveau i disse lande således at de afgørende samfundsklasser overalt udgøres af bourgeoisiet og proletariatet, kampen mellem de to klasser er blevet dagens hovedmodsætning. Den kommunistiske revolution bliver ikke bare en national sådan; men bliver en revolution som kommer at foregå i alla civiliserede lande d.v.s. i det mindste England, Amerika, Frankrig og Tyskland. I disse lande vil revolutionen udvikles hurtigere eller langsommere afhængigt af om det ene eller det andet land har en udviklet industri eller en større rigdom. Hvis det bliver i Tyskland, vil revolutionen tage lang tid at gennemføre. I England derimod kommer det at gå hurtigere og lettere. Revolutionen kommer også få en betydende påvirkning på øvrige lande i verden og vil sætte fart på og fuldstændigt forandre deres hitidige udvikling. Det er en universel revolution og får derfor en universell påvirkning. |
||
Den leninistiske teori om opbygge socialisme i ét land[redigér | rediger kildetekst]
Ifølge Stalin er begrebet om opbygning af socialismen i ét land en videreudvikling af den leninistiske ideologi. I artiklen "En kammerat Ivanovu, Ivanu Filippovitju" (russisk: Ответ товарищу Иванову, Ивану Филипповичу), publiceret 14. februar 1938 i Pravda delte Stalin spørgsmålet om socialismens sejr i et land i to dele. Først behandlede artiklen problemet med interne relationer, hvis løsning er kun mulige gennem tilrettelæggelse af partiet samarbejde med bønderne.
Idet han citerede Lenin, skrev Stalin, at på trods af Trotskijs, Zinovjevs og Kamenevs aktiviteter, "har vi alt det nødvendige for at bygge et komplet socialistisk samfund".
Den anden del behandlede spørgsmålet Sovjetunionens forhold til andre lande, nemlig muligheden for genoprettelse af kapitalismen. Stalin skrev, at den endelige sejr socialismens i Sovjetunionen kun ville være muligt med støtte fra arbejdere i udlandet.
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- E. H. Carr: Socialism in One Country, bind 1-5 (Del af serien A History of Soviet Russia [4], London: Macmillan, 1950–1978.(engelsk)
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ R. Ja. Jevzerov (1995): Ленинская теория империализма: мифы и реалии (russisk)
dansk: ~ Lenins teori om imperialisme: Myter og realiteter - ^ Fritz Schaaf (1962): Der Kampf der deutschen Arbeiterbewegung um die Landarbeiter und werktätigen Bauern 1848 - 1890 (tysk)
- ^ marxists.org: Kommunismens grundsatser, hentet 13. april 2016 (svensk)
- ^ I alt omfatter denne serie 14 bind