I

I er et bogstav i alfabetet. Det anvendes i mange ord samt sætninger.

Historie

I'et opstod, dengang fotografering var nyt, og man stadig øvede sig. Det var ikke nemt at få et pænt ansigt frem på nogen, for de andre vokaler fik kun folk til at se mindre begavede ud, og da man kom til skolerne og skulle have taget skolefotografierne, ville det kunne give skolerne et dårligt ry, så derfor kom i'et til verden efter en masse lyd og billedprøver, for den kunne få folk til at se glade ud, og det var meget godt. For at forhøje verdens livsglæde begyndte man at putte i i andre ord end appelsin.

Tegnet i kommer egentlig ikke fra noget egentligt, det er meget uoriginalt og det eneste, som tegneren lige kunne komme på, der ikke allerede var her. I nyere tid begyndte man dog at blive træt af i over det hele, og man ændrede det derfor fra at være en vokal til at være en konsonant, det blev bogstavet j. Det bruger de dog stadig i norsk.

Prikken over i'et

Sætningen prikken over i'et betyder den lille fine detalje, der bare gør det hele godt, men det kan være forvirrende, når der ikke er nogen prik over stort I. Lille i uden prik ville være meget kedeligt. Nogle mennesker gør meget ud af at påpege, at det er en prik og ikke en bolle, som f.eks. den over å'et. Man kan sammenligne i'ets prik med j'ets og finde ud af, at de er helt ens.

	Ååååååååååååååijåijåijåijåijåijåijåijåijåijåijåååååå
Tarzan om prikker og cirkler

Det skal også siges, at man kan give i umlaut over, så der er 2 prikker. Så bliver det til ï og Ï, som er helt magen til det kyrilliske ї og Ї, som også eksisterer uden prikkerne, helt magen det til dem vi nu bruger. Og man da også helt unødvendigt bruge de andre accent tegn ì, í og î. Man skal passe på ikke at tro, at ! er i på hovedet, og heller ikke at ! på hovedet, ¡, er i, for i disse tegn skal prikken forestille et punktum, som jo i sig selv er en prik. Hvis der på noget tidspunkt er tegnet en lige streg med eller uden prik over, er det heller ikke nødvendigvis et i.