Parcelhus
| Parcelhus Ikke truet | ||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Et lidt ældre parcelhus (dette kan ses på skjoldet) | ||||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | ||||||||||||||||
|
Et parcelhus er den største skildpaddeart i verden. De udmærker sig ved at være så store, at mennesker og andre dyr kan leve under deres skjolde. Parcelhuse lever ofte i store flokke i udkanten af den vestlige verdens større byer, men kan også sagtens findes i mindre byer.
En rundtur[redigér]
Bryggerset[redigér]
Vi kommer ind via døren til bryggerset, hvor man i ro og mag kan tage sine sko af og iføre sig et par Netto-plasticposer, der sættes fast med en elastik om anklen, så man ikke sviner huset til. I bryggerset står vaskemaskinen og tørretumbleren, som vi siger at vi aldrig bruger, så folk tror vi er miljøbevidste.
Kummefryseren står lidt tættere på udgangen og temperaturen holdes konstant på 14 grader, fordi vi tror vi sparer elektricitet, hvis der er koldt omkring fryseren, selv om det i virkeligheden er omvendt.
Ellers er der ikke meget at se i bryggerset, det skulle da lige være de tomme sennepsglas henne i hjørnet eller den 1 m høje stak aviser, som vi også skal se at få smidt ud, hvis vi engang får pumpet trillebøren.
Køkkenet[redigér]
I de gode gamle dage stod der bare en støbejernsovn i køkkenet, men tilbage i 1950'erne kom verdens bedste opfindelse, afbetaling og vi fik råd til at købe et komfur med tre kogeplader og 200 grader i skuffen og det kostede såmænd ikke mere end 1/3 af vores månedsløn i 24 år. I dag er køleskabe og ovne så billige, at man er lige ved at have råd til at betale det kontant, hvis man alligevel ikke regner med at skulle stikke af fra regningen.
Gulvmaterialet er her lyse fliser, så vi ikke behøve tørre op, hvis vi taber letmælken.
Stuen[redigér]
Igennem glasdøren og ind i stuen, hvor fjernsynet har ærespladsen og står der, hvor man før i tiden allerhelst ville sidde. Stereoanlægget er smidt ud, da det ikke var i stand til at spille forskellige melodier i henholdsvis stue, køkken, badeværelse, bryggers og børneværelse. Det kan vores nye Sonos, bare ærgerlig at vi ikke gider høre på alt det reggae-halløj hele tiden, så det er mest slukket.
Møblementet er næsten helt nyt og i årets modefarve, brækket grøn. Sidste år var de hvide, året før sorte og næste år ved vi bare, at de i hvert fald ikke skal ligne dem fra i år - total old school, mand.
Gulvtæppet er bevidst holdt i en matgul farve og bulner lidt hine steder, ikke mindst der hvor lille Fido har pisset. Ejeren har tænkt sig at rette tæppet ud ved at lægge en tung bog på bulen, men foreløbig har man kun ugens Fakta-brochure at gøre godt med.
Bad og soveværelse[redigér]
Fra stuen er der adgang til toilet og soveværelse via en lille fiks entre, der desværre er lidt mørk fordi farmor har hængt sig lige foran vinduet og ikke bliver skåret ned, før folkepensionen er tikket ind på kontoen.
Om toilettet er der kun at sige, at man skal huske at trække sin tyndskid ud, inden man får gæster. Den søde lille badeniche er nærmest uangribelig, rigtig lækker faktisk, der er ikke noget der, som Mortalin og politiets indsatsstyrke ikke kan uskadeliggøre på et par timer.
Vort indblik i soveværelset bliver desværre ganske kort, da mor og gartner Petersen åbenbart er ved at rydde ud i busken. I bunken med t-shirts og underbukser når vi at skimte et par mørkeblå sokker, så der er dømt total god smag.
Børneværelset[redigér]
Selv om vort parcelhus kun er på 129 kvm er der alligevel blevet plads til et børneværelse på 10 kvm. Der er bare det sædvanlige, en fuld Teenager med skydevåben, et halvt hundrede plakater med One Direction og et selvmordsbælte, som pigebarnet har tænkt sig at anvende på sin skole i næste uge. Vi bukker let og går langsomt ud, uden at vende ryggen til.
Haven[redigér]
Men hvad ville et parcelhus være uden en have? Nej, vel, absolut ikke en skid. De omkring 350 kvm rummer både pæretræ, stauder og græsplæne samt ikke mindst en nygravet grav, der venter på at blive taget i brug. Det skal blive spændende at se, hvad den skal bruges til, når vi kommer igen en anden gang. Men nu må vi hellere se at komme ud væk, der er VVS-messe i Bellacenteret i næste måned, så nu kan det kun gå for langsomt med at komme hjem. Farvel, farvel, nej, lad endelig haglgeværet blive indendørs, vi kører bedre uden skudhuller, ellers tak...