Roman
1. kapitel[redigér]
Der var engang en roman. Den havde en lidt kedelig indledning, men det var den ligeglad med, så længe der ikke skete den noget ondt. Men ingen kender dagen, før solen går ned. Det traf sig så uheldigt at den lille roman kom ud i et frygteligt stormvejr og blev væk fra sin forfatter. Vinden rev og flåede i handlingen, ord fløj til alle sider, sætninger knækkede og syntaksen blev ramt af voldsomme lyn. Til sidst faldt alle pagineringerne ud og ISBN-nummeret var tæt på at følge med. Det var skrækkeligt, syntes den lille roman.
Netop da viste et piratskib sig i horisonten. De grumme pirater havde lige fået tæsk af nogle vikinger, så de var ude efter nogen, de kunne hævne sig på i stedet for. Oppe fra udsigtstønden lød et råb.
-Ohøj, kaptajn. Der ligger en livløs roman klokken ti.
-Splitte mine bramsejl! Vend skuden. Jeg håber romanen lever endnu, sagde den sortsmudskede kaptajn med et sadistisk grin, der blottede de ormstukne tænder bag det snavsede skæg.
2. kapitel[redigér]
En skygge gik for solen og den udmattede lille roman skuttede sig i kulden.
-Den rørte på sig. Væk den, så den kan høre mig, beordrede kaptajnen, nu med en tydelig erektion under det tykke kamgarnsstof i hans pludderbukser.
Det sidste den lille roman så, var Kaptajn Sortskægs hævede sabel, der med ét hug gjorde den til makulatur. "Aldrig mere, aldrig mere," tænkte den, mens den langsomt svævede opad mod det hvide lys. Nede på stranden sloges en flok mænd om, hvem der kunne tørre røv i flest papirsider fra det, der engang havde været en roman.
Slut.