Højtydende øretelefoner til træning
Powerbeats Pro er drevet af Apple H1-hovedtelefonchippen og vil revolutionere måden, du træner på. Disse helt trådløse øretelefoner er udviklet til elitesportsudøvere, og de har ingen ledninger, der holder dig tilbage. De justerbare ørekroge sidder sikkert på plads og kan tilpasses med ørepropper i forskellige størrelser, så de er behagelige at bruge over længere tid. De er udviklet til at blive siddende, uanset hvor hårdt du træner. De lette øretelefoner er bygget til store præstationer med et forstærket sved- og vandafvisende design (IPX4-klassificeret), så du kan træne endnu hårdere. Med op til 9 timers afspilningstid i hver øreprop og en imponerende, afbalanceret lyd har du altid musik til at motivere dig.
Professionel lyd
Vi har lyttet til rigtige sportsfolk for at kunne designe Bluetooth-øretelefoner, der passede til deres hårdeste træning – og vi fik igen og igen at vide, at lyden havde højeste prioritet. Powerbeats Pro kan prale af en imponerende, afbalanceret lyd takket være en komplet nydesignet akustisk pakke, som gengiver lyden perfekt og mere klart og med et forbedret dynamisk område. God lyd starter med en ordentlig pasform, så disse øretelefoner er også lavet med fokus på ergonomisk komfort for at give dig den bedst mulige lytteoplevelse.
Afspil i begge sider eller kun i den ene
Højre, venstre eller begge – få ultimativ kontrol over lyden. Lydstyrke og numre styres fuldt ud fra hver enkelt øreprop, så du skal ikke bruge din iPhone eller en anden enhed til at justere musikken. Den automatiske tænd/sluk-funktions sensorer registrerer, når ørepropperne er i ørerne, og kickstarter din træning, så snart du er klar. Og med en række kompatible enheders stemmestyringsfunktion kan du bevare koncentrationen.
Strømforsyning. Afspil.
Mange timers træning? Maratonløb? Intet problem. Hver øreprop har op til 9 timers afspilningstid, så du kan holde musikken i gang. Med opladningsetuiet får du over 24 timers samlet afspilningstid. Hvis du skal bruge ekstra power, giver en Fast Fuel-opladning på 5 minutter dig 1,5 timers afspilning, hvis batteriet er ved at løbe tør.1 Den automatiske tænd/sluk-funktions sensorer registrerer, når du ikke bruger ørepropperne, og aktiverer automatisk dvaletilstand for at spare på batteriet. Når du er klar til at bruge dem igen, sætter du dem bare tilbage i ørerne og løber videre. Nu kan du bruge mindre energi på at bekymre dig om opladning og mere energi på at træne.
Bare spørg Siri
Det er lettere end nogensinde at tale til din yndlingsassistent. Du skal bare sige “Hej Siri” for at få stemmeaktiveret hjælp – uden at række ud efter din iPhone.2 Powerbeats Pro er drevet af den nye Apple H1-hovedtelefonchip, som giver en hurtigere og mere stabil trådløs forbindelse til dine enheder.3
Trådløst, der virker
Powerbeats Pro er klar til start sammen med dig. Takket være Class 1 Bluetooth-teknologi giver disse Bluetooth-øretelefoner dig større rækkevidde og færre udfald, så de kan bevare forbindelsen, når du bevæger dig. Ørepropperne forbindes enkeltvis til din enhed, så forbindelsen bliver bedre, og du får større frihed til at høre musik og foretage opkald. Et stemmeaccelerometer og adskillige mikrofoner målrettes din stemme og filtrerer ekstern støj væk. Øretelefonerne indstilles med det samme – du skal bare åbne etuiet og holde dem i nærheden af din iPhone – så forbindes de automatisk med Apple Watch, iPad eller Mac.4
Find dine øretelefoner
Har du brug for hjælp til at finde dine Powerbeats Pro? Når de er i nærheden af en af dine Apple-enheder, kan du bruge Find-appen⁶ til at afspille en lyd for at lokalisere dem eller se dine øretelefoner på et kort. Hvis du mister eller ikke kan finde dine Powerbeats, kan Find-appen stadig hjælpe dig med at finde dem via det omfattende, globale Find-netværk, der udgøres af adskillige millioner Apple-enheder. Enheder i Find-netværket anvender sikker Bluetooth-teknologi til at finde dine enheder i nærheden og rapportere deres anslåede placering tilbage til dig, så du kan finde dem.