Valget i 1998

Nyrup vandt nervepirrende valg

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen bed negle, den borgerlige spidskandidat, Venstres formand Uffe Ellemann Jensen, gemte sig p� sit kontor n�sten til midnat, mens Dansk Folkepartis Pia Kj�rsgaard smilede bredt hele aftenen. Alle holdt vejret, mens resultaterne l�b ind. 11. marts 1998 blev en af de mest dramatiske valgdage p� Christiansborg nogensinde.

Da landsresultatet var klart kort f�r kl. 24 stod regeringspartierne, Socialdemokratiet og de radikale, sammen med venstrefl�jen til at f� 88 mandater � og de borgerlige 87 mandater. Men der var lige jokeren tilbage; det ene mandat fra F�r�erne blev afg�rende. Med kun 176 personlige stemmer vandt den f�r�ske socialdemokrat J�annes Eidesgaard over lagmand Edmund Joensen fra Sambandspartiet, der traditionelt har st�ttet de borgerlige. Det andet mandat gik til Folkeflokken, der st�ttede de borgerlige. P� Gr�nland fordelte de to mandater sig med et til hver side i Folketinget. De borgerlige fik dermed 89 mandater, men Nyrup tog stikket hjem med 90 mandater.

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen kunne lade sig hylde som overraskende vinder, efter at have v�ret undertippet i meningsm�lingerne gennem det meste af valgkampen. I dagene efter havde analyseinstitutterne t�mmerm�nd, og forklaringerne var mange p�, hvordan Poul Nyrup Rasmussen kunne snuppe sejren i den fantastiske slutspurt. "En sejr for f�llesskabet" l�d det fra en lettet og glad Nyrup.

Hos Det Radikale Venstre var der blandede f�lelser. Man fortsatte i regeringen, men gik tilbage med et mandat.

Skuffet Ellemann tr�kker sig
Derimod m�tte en dybt skuffet Uffe Ellemann Jensen erkende nederlaget i det, der var et personligt nu-eller-aldrig valg om statsministerposten. Midt i hele virvaret af pressefolk var den farverige politiker ogs� optaget af, at han hvert �jeblik kunne blive morfar.

Et par dage senere tog Ellemann Jensen konsekvensen af det skuffende valg. Han trak sig som formand for partiet og hans afl�ser blev Anders Fogh Rasmussen. Venstre satte til i landdistrikerne, men vandt i byerne og bevarede deres 42 mandater i Folketinget.

Valgkampen i marts 1998 blev kort � ligesom i �r, og temaerne var bl.a. efterl�n, lejev�rdi, b�rnefamilier, folkeskolen, flygtninge og sygehusene. Den blev pr�get og til tider overskygget af opg�ret mellem de to statsministerkandidater Poul Nyrup Rasmussen og Uffe Ellemann Jensen. Det meget personfikserede valg blev beskrevet som "en amerikansk showpr�get pr�sidentvalgkamp". Valgdebatterne mellem de to politikere var ophedede og dramatiske.

I valgkampens slutspurt hev Socialdemokratiet en kanin op af hatten. Nyrup lovede at indf�re en efterl�nsgaranti, der ville sikre efterl�n til alle, n�r de fyldte 60 �r. Venstre kritiserede Nyrup for at pr�sentere en garanti, der ikke var noget v�rd, da kommende regeringer ikke var bundet af garantien.

Dansk Folkeparti stormer ind
Valgets anden sejrherre skulle man dog finde yderst p� h�jrefl�jen. Dansk Folkeparti, der stillede op for f�rste gang, stormede ind i Folketinget med 13 mandater. Formand Pia Kj�rsgaard var g�et til valg p� en strammere flygtninge- og indvandrerpolitik, h�rdere straffe og Danmark ud af EU.

Fremgangen skete p� bekostning af Fremskridtspartiet, som Pia Kj�rsgaard forlod efter stor uenighed i 1995. De mistede syv af 11 mandater og blev kun reddet p� grund af Kirsten Jacobsens n�sten 30.000 personlige stemmer.

Blandt de andre borgerlige partier var der b�de gl�de og skuffelse. CD gik frem med tre mandater, Kristeligt Folkeparti klarede lige sp�rregr�nsen. Men de konservative havde et katastrofevalg og mistede 11 af sine 27 mandater.

Formand Per Stig M�ller form�ede ikke at tr�nge igennem til v�lgerne og mistede endda sit eget kredsmandat og kun et till�gsmandat sikrede hans plads i Folketinget. Partiet havde da ogs� gennemg�et megen tumult og indre splittelse oven p� tidligere formand Hans Engells spritk�rsel. Ugen efter valget opgav Per Stig M�ller posten som politisk leder, selvom han fortsatte som formand.

P� venstrefl�jen var valget uden den store dramatik. SF bevarede sine 13 mandater, mens Enhedslisten gik en tilbage til fem mandater.

Se partiernes pr�sentationsvideoer fra valget i 1998