I årevis kunne hun ikke finde ud af kærligheden: »Det var, som om jorden forsvandt under mig«

»Respekter ikke ægteskabet, for det respekterer ikke dig.«

Sådan siger Ulla Henningsen i rollen som Nancy i teaterstykket ”Nye Tider”.

For skuespilleren selv var vejen mod ægteskabet lang og smertefuld. 

Der skulle gå over 40 år, inden hun fandt den kærlighed, hun jagtede i sin ungdom. Kærligheden, der helede hende.

I disse dage er den 73-årige Ulla Henningsen aktuel i stykket ”Nye Tider” på Folketeatret. Stykket handler om Bill (spillet af Waage Sandø) og Nancy, der vil skilles efter 50 års ægteskab. 

Parrets to voksne sønner forsøger at få dem til at skifte mening, og undervejs kommer alle ægteskabets hemmeligheder frem i lyset.

I den forbindelse taler Jyllands-Posten med Ulla Henningsen om hendes eget levede kærlighedsliv.

I dag er hun gift med musiker Uffe Markussen, som hun mødte i 90’erne, da de begge var en del af Cirkusrevyen. Ham vender vi tilbage til.

»Jeg sidder her og udtaler mig om kærlighed, og i virkeligheden kunne jeg ikke selv finde ud af det, da jeg var ung,« siger Ulla Henningsen.

»Jeg har været forelsket i folk, der ikke ville have mig. Det har været ekstremt smertefuldt. Jeg har følt længsel og begær efter dem, og de ville bare ikke have mig.«

Hvad er din værste kærlighedssorg?

»Jeg var 14 år og meget umoden. Jeg var enormt genert, men meget vild med ham, jeg kom sammen med. På et tidspunkt sagde han, at han ville ikke komme sammen med mig mere, og at han ville komme sammen med min veninde i stedet. Vi stod uden for min havelåge, og det var, som om jorden forsvandt under mig. Det har jeg aldrig glemt,« siger hun.

”Nye tider” kredser om et ældre ægtepar, men viser også, hvor generationerne hver især kommer til kort. Hverken de gamle eller de unge synes at have regnet kærligheden ud.

Hvorfor er det interessant at vise 50 år gammel kærlighed på scenen?

»Det er et spørgsmål om, hvorvidt gamle mennesker er interessante i samfundet,« siger Ulla Henningsen.

»Man kan ikke undgå at have fordomme over for andre aldre end sin egen. Derfor er det godt at lave et stykke, hvor aldrene støder sammen og tager nogle diskussioner eller slagsmål. Det synes jeg er interessant at vise på en scene,« siger hun.

Da hun selv var ung, flyttede hun til Aarhus, hvor hun blev uddannet og ansat på Aarhus Teater. 

»Jeg havde nogle vilde, vilde år, hvor jeg simpelthen bare turnerede rundt og ledte efter den rette. Det var ikke særlig lykkeligt. Det var hårdt, selvom det også var rart at være ude og høre en masse musik og danse,« siger hun.

På en af de festlige aftener mødte hun en kvinde ved navn Anne Linnet. Sangeren har tidligere fortalt, at hun gik hjem og skrev ”Smuk og Dejlig” på et kvarter efter at have set Ulla Henningsen på et dansegulv.

Hvordan er det at være inspirationen til en af de største danske kærlighedssange?

»Det er da skønt, at der er lavet en fin sang, som har mig i tankerne,« siger Ulla Henningsen og tænker over sangens titel.

»Smuk og dejlig. Ja, det er sgu i orden, at det er mig,« siger hun med et grin.

I tiden efter mødte Ulla Henningsen forskellige mænd. Hun fik sin søn med en mand, hun ikke var i et forhold med. Og var kærester med en anden i 12 år.

»Jeg skulle ikke have været sammen med ham i 12 år. Han var så begavet, og det var jeg imponeret af. Men det var nok ikke den kvalitet, jeg skulle have holdt fast i. Han var ikke klar,« siger hun.

I stykket ”Nye tider” siger den ældste søn, Ben, at kærlighed er forpligtelse. Hvad er kærlighed for dig?

»Kærlighed er livets salt. Det er det vigtigste i vores liv. Og det er noget, der omfavner alt. Kærlighed er ikke at gøre skade mod andre mennesker, dyr, natur, og det er vel det samme som forpligtelse. At være et konstruktivt og ansvarligt menneske – det er kærlighed,« siger Ulla Henningsen.

Arbejdsprocessen i at sætte et teaterstykke op er ligeledes fuld af kærlighed, pointerer hun.

Kærligheden i form af et parforhold fandt hun, da hun mødte Uffe Mikkelsen.

»Han er et menneske, der går ind i ting. Han er en jasiger. Konstruktiv. Handlingsmand. Ikke så meget pjat. Komplicerer ikke tingene mere, end godt er. Han er loyal,« siger Ulla Henningsen.

Da de havde været sammen i et par år, var der et billede, der begyndte at vise sig for hende.

»Jeg så mig selv som et tæppe med en masse huller i. Tæppet var tyndslidt og ødelagt af kampe og hårde vilkår. Lige så stille fik han lappet tæppet sammen med sin måde at være på. Jeg fik mere ro på, tillid til mig selv og glæde,« siger Ulla Henningsen.

Hvordan ville han beskrive dig?

»Jeg tror, han kan lide, at jeg er et ærligt menneske. Jeg har svært ved ikke at være ærlig, og jeg er ikke god til at spille spil.«

I ”Nye tider” viser det sig i løbet af stykket, at både Bill og Nancy har hemmeligheder for hinanden. Da familien endelig begynder at tale sammen, siger Nancy, at ærlighed er en forudsætning for kærlighed. 

Har du det også sådan?

»Ja. Jeg kan ikke fordrage uærlighed, eller hvis der er noget, jeg ikke helt kan gennemskue,« siger Ulla Henningsen.

Har du nogensinde haft en åbenbaring om kærlighed?

»Når jeg har gået rundt med min mand udenfor ved vores husmandssted i Nordjylland – måske efter at vi har haft en god seksuel oplevelse sammen – der har jeg tænkt, at jeg ikke kan blive lykkeligere. Jeg går her på jorden, og der er så meget skønhed omkring mig,« siger hun.

Hun ser også kærlighed i det brød, hun bager til sin familie, og i at plukke modne bær og frugter, forklarer hun.

»Vi får at vide, at vi skal arbejde mere, tjene flere penge og have tre biler og to sommerhuse, men det materielle ræs er det modsatte af kærlighed. Kærlighed er nærvær og tid til hinanden. Tid til at tænke over, hvad livskvalitet er. For mig er livskvalitet de gratis glæder. At passe på hinanden og passe på omgivelserne. Det er der for lidt af,« siger hun.

Samtidig vil Ulla Henningsen gerne understrege vigtigheden af den fysiske kærlighed.

»Når det kommer til kærlighed i et parforhold, har man både et privilegie og en form for forpligtelse over for sig selv og hinanden til at holde den fysiske kærlighed i live. Hvis man er heldig, er man gift med en, som man begærer hele livet. Ganske enkelt en, man har lyst til at have sex med. Det er måske mere sjældent end som så, men det ved man ikke. Det er jo ikke noget, man fortæller vidt og åbent til alle og enhver,« siger hun.

I stykkets anden akt har Ulla Henningsens Nancy og Sonja Oppenhagens karakter, Carla, en samtale om vibratorer. En samtale, der – i hvert fald under lørdagens forestilling, hvor Jyllands-Posten overværede stykket – blev mødt med latter fra salen.

Tror du, der bliver grinet, fordi vi kan komme til at affeje ældre menneskers seksuelle liv?

»Sådan opfatter jeg det ikke. Det ville være absurd at tro, at ældre mennesker ikke kunne have glæde af en vibrator. Men det kan godt være, at latteren kommer, fordi der sidder to gamle damer og taler om det. Jeg tror nu også, at der ville blive grinet, hvis der sad to unge kvinder og snakkede om det. Det er også en form for blufærdighed, at folk griner,« siger hun.

Er det et tabu?

»Ja, det er det nok. Det er derfor, jeg synes, det er vigtigt, at vi snakker om det – derfor jeg har lyst til at tale om det nu,« siger hun.

»Man kan give hinanden en mulighed for at åbne op til universet, som det kan være, når det er god sex. Det er jo som at blive født på ny. Man kan have en masse problemer, men hvis man har god sex, er det, som om de forsvinder lidt,« siger hun.

I dag bor Ulla Henningsen og hendes mand hver for sig på grund af deres respektive jobs. Uffe Mikkelsen bor i deres hus i Nordjylland, da han spiller musik i Aalborg, mens hun bor i en lejlighed i København. De er sammen, når det kan lade sig gøre, men det har været svært for Ulla Henningsen at lægge arbejdet og hovedstaden helt fra sig. 

Når hun ser tilbage på deres tid sammen, er der én ting, hun ville ønske var anderledes.

»Jeg ville ønske, at jeg havde fundet Uffe, da jeg var ung, så vi kunne have fået de børn sammen, vi begge to gerne ville have haft. De mænd, jeg ramlede ind i tidligere, ville ikke have børn, og det var jeg ulykkelig over,« siger hun.

»Det er sikkert udmærket, at man har prøvet det og overlevet det nogenlunde,« afslutter hun og smiler.

”Nye tider” spiller på Folketeatret indtil 5. maj.