Danish Health Authority

Hvad tænker du, hvis en person fortæller dig, at de har paranoid skizofreni? Dy Knudsen havde selv et billede i hovedet af mennesker, der ikke passede ind og gjorde forfærdelige ting ved andre. Et billede som medierne var med til at skabe. Den opfattelse ændrede sig, da Dy selv fik diagnosen. Hvem er man så? Er jeg også utilregnelig? Er man sin psykiske lidelse? Og kan man komme sig? Dy er ambassadør i EN AF OS i Sundhedsstyrelsen, og deler sine personlige erfaringer med psykisk lidelse og om at komme sig. I forrige uge besøgte vi Brinkmanns Briks, og hér tog vi de spørgsmål op og stillede skarpt på stigmatisering og afstigmatisering. EN AF OS i Sundhedsstyrelsen arbejder for at fremme åbenhed og nedbryde fordomme og forskelsbehandling forbundet med psykiske lidelser. Det gør vi bl.a. gennem ambassadører, der har personlig erfaring med at have en psykisk lidelse. Erfaringer som også bruges aktivt i 10-årsplanen for psykiatrien, hvor afstigmatisering er et vigtigt indsatsområde på linje med andre initiativer i arbejdet. ”Jeg håber, at afsnittet kan give en bedre forståelse af, hvad afstigmatisering er, hvordan man kan arbejde med det, og hvordan vi alle sammen kan bidrage til større åbenhed, færre fordomme og modvirke forskelsbehandling forbundet med psykiske lidelser. Det er relevant for os alle - om vi er fagpersoner, pårørende eller selv har en psykisk lidelse”, siger programleder i EN AF OS, Anja Kare Vedelsby. På billedet ses Dy og Anja sammen med podcastvært Svend Brinkmann og tilrettelægger Christoffer Heide Høyer. Lyt med i DR Lyd: https://lnkd.in/dC8zn8nV

Sover du for lidt? - så er du ikke alene 💤   Hver tredje voksne sover for lidt, og det samme gælder for to tredjedele af eleverne i 9. klasse.   Vi udgiver i dag nye anbefalinger for søvnlængder til alle aldersgrupper. Anbefalingerne kan bruges som et pejlemærke for, hvor længe børn, unge og voksne bør sove.   Det er individuelt, hvor lang tid vi hver især har brug for at sove. For voksne lyder den nye anbefaling på mellem 7 og 9 timers søvn, hvis vi er mellem 18 og 65 år. Der kan dog være nogen, som har brug for mindre søvn end 7 timer, og andre som har brug for mere end 9 timer.   ”Søvn er afgørende for, at vi trives og har det godt. Vi ved, at tre ud af ti voksne sover mindre end 7 timer i døgnet. Derfor kan de nye anbefalinger bruges til at overveje, om det er muligt at komme tidligere i seng og samtidig slukke for skærmen efter sengetid. Anbefalingerne sætter også rammerne for, hvordan forældre bør forholde sig til deres børns søvn. Nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at i 2023 sov voksne i gennemsnit 7 timer og 12 minutter i døgnet. Er man oppe i årene, er nattesøvnen ofte endnu kortere. Det betyder, at vi ligger i den lave ende af de 7-9 timer, så de fleste af os kunne godt have brug for at sove lidt mere,” siger sektionsleder Maja Bæksgaard Jørgensen.   Flere og flere danskere over 16 år oplever søvnproblemer. I 2010 angav 10 % af voksne, at de havde været meget generet af søvnbesvær eller søvnproblemer inden for de seneste 14 dage. I 2021 var tallet steget til 15 %.   De hyppigste årsager til utilstrækkelig søvn eller ikke at føle sig udhvilet var, at man kom for sent i seng på grund af underholdning fra skærm eller på grund af tanker om natten og bekymringer, som var relateret til arbejdsmæssige, familiemæssige eller personlige problemer.   Læs mere her: https://lnkd.in/d96FfikG

Næsten alle børn følger børnevaccinationsprogrammet i Danmark Med en tilslutning på 97 procent bliver næsten alle børn i Danmark vaccineret mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio. MFR-vaccination, der beskytter mod fåresyge, mæslinger og røde hunde, har ligeledes en høj tilslutning på 94 procent. Det viser årsrapporten for børnevaccinationsprogrammet. ”Det er meget positivt, at så mange følger børnevaccinationsprogrammet. Forældre i Danmark har generelt høj tillid til vores anbefalinger om vaccination og det er en tillid vi er stolte af og som vi fortsat arbejder for at værne om,” siger enhedschef Kirstine Moll Harboe og fortæller, at vaccination har været med til at beskytte mod et potentielt udbrud af mæslinger: ”Det seneste år er der set udbrud med både mæslinger og polio andre steder i verden, og der har også været tilfælde af mæslinger hos uvaccinerede personer herhjemme. I Danmark har de tilfælde, vi har oplevet, ikke forårsaget store udbrud, netop fordi så mange er vaccineret. Det er et godt eksempel på, at vores vaccinationsprogram virker, og at det er vigtigt, at vi fortsat arbejder for at fastholde en høj tilslutning.” Selvom størstedelen af forældrene til de børn, der bliver tilbudt HPV-vaccination, takker ja, er tilslutningen stadig en smule lavere end målsætningen. Monitorering har vist, at tilslutningen er lavest blandt minoritetsetniske børn. Derfor er der blevet iværksat en række forskellige initiativer, der skal nå denne gruppe, blandt andet et samarbejde Mino Danmark, som arbejder med oplysning og forskellige indsatser målrettet minoritetsetniske danskere.

Seks ud af ti unge synes, det er svært at være en del af det sociale fællesskab på en ungdomsuddannelse, hvis man ikke drikker alkohol. Men det er muligt at skabe en sundere og mere inkluderende festkultur, så alkohol fylder mindre, når teenagere starter på en ungdomsuddannelse, og når der generelt holdes fester og arrangementer på skolerne. Sådan lyder budskabet i et fælles brev fra Sundhedsstyrelsen, Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier til landets ungdomsuddannelser. ”Danske unge drikker meget alkohol, og de begynder at drikke tidligt. Vi ved, at alkohol er skadeligt for børn og unge, og at det kan påvirke deres indlæring. En del unge oplever, at fester og samvær, hvor alkohol fylder meget, ekskluderer dem fra fællesskabet. Derfor er det vigtigt, at vi får ændret den nuværende festkultur, der har fokus på at drikke sig fuld, og i stedet får en festkultur, der har fokus på det sociale, og som kan inkludere alle elever. Og her har ungdomsuddannelserne, sammen med forældrene, en nøglerolle i forhold til at sætte rammerne,” siger enhedschef Niels Sandø. Opfordringen lyder, at der ikke er alkohol i den første tid efter sommerferien. Det betyder, at ungdomsuddannelserne arbejder for, at fester og andre arrangementer, som er arrangeret af skolerne eller tutorer, er helt alkoholfri indtil ultimo september, og at dette gælder for alle årgange på skolerne. Introture bør også være alkoholfri. Det giver mulighed for, at eleverne kan knytte venskaber og etablere sig socialt, uden at alkohol bliver omdrejningspunkt for fællesskaberne og festerne. Læs opfordringen og find mere viden her https://lnkd.in/dhGix8dd

Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Gødstrup får priser for deres gode uddannelse af speciallæger. Hvert år uddeler Sundhedsstyrelsen to priser til de hospitalsafdelinger, der gør en særlig indsats for at uddanne kommende speciallæger. Det sker på et årsmøde, hvor Sundhedsstyrelsens inspektorer mødes. I år er prisen for den bedste uddannelsesafdeling givet til Kirurgisk fællesafdeling, Regionshospitalet Randers og prisen til årets højdespringer, altså den afdeling, der har gjort ekstra store fremskridt siden sidste inspektorbesøg, er gået til Neurologi, Fysio- og Ergoterapi, Regionshospitalet Gødstrup. ”Inspektorordningen er med til at støtte op om den gode uddannelseskultur og sikrer, at uddannelseslægerne får et bredt samlet blik på deres område. Det er vigtigt, at fremtidens speciallæger har et god uddannelsesforløb, og at det er afsæt for, at de bliver i faget i mange år,” siger Claus Malta Nielsen, Enhedschef i Sundhedsstyrelsen. Inspektorernes opgave er at tage på planlagte besøg på sygehusafdelinger, der har uddannelseslæger, for at sikre, at afdelingerne har en høj, ensartet kvalitet i deres videreuddannelse. På baggrund af besøgene har Sundhedsstyrelsen udvalgt to afdelinger, der har gjort et særligt godt arbejde for at sikre, at uddannelseslægerne får den praktiske erfaring, de har brug for til at blive gode speciallæger. Et stort tillykke til prismodtagerne.

Er du Sundhedsstyrelsens nye praktikant?   Vi søger lige nu seks praktikanter til seks forskellige enheder - én i Evidensbaseret medicin, én i Strålebeskyttelse, én i Uddannelse, én i Primære sundhedsvæsen, én i Sygehusplanlægning og én i Sekretariatet.   Som praktikant i Sundhedsstyrelsen får du mulighed for at komme tæt på arbejdet i landets øverste sundhedsfaglige myndighed og være med til at skabe "Sundhed for alle". Du vil blive tilknyttet et eller flere områder og får forskellige typer af opgaver, hvor du blandt andet kommer til at deltage i større udviklingsprojekter og relevante faglige projekter.   Du vil få rig mulighed for at udvikle dig og lære nyt samt få ansvar og prøve dig selv af med forskellige typer af arbejdsopgaver.   Læs mere og søg her: https://lnkd.in/dQ6CMmqx   Sundhedsstyrelsen deltager desuden på KarriereDagene i DGI-byen i dag kl. 9:00-15:00. I vores stand kan du hører mere om Sundhedsstyrelsen som arbejdsplads, vores praktikforløb og meget andet.   Du kan møde os i stand nr. 12 og 13, hvor vi står klar til at svare på spørgsmål.

Vi har lyttet, vi er blevet klogere – og nu arbejder vi videre 💪   I sidste uge var alle Sundhedsstyrelsens medarbejdere på besøg rundt i landet for at blive klogere på, hvilke udfordringer og forandringer der fylder på sundheds- og ældreområdet.   Vi har besøgt 65 forskellige steder og fået vigtige inputs og feedback, som vi skal bruge til at forbedre den måde Sundhedsstyrelsen arbejder på. Fredag var hele styrelsen samlet til medarbejderdag, hvor vi tog hul på netop strategiarbejdet i Sundhedsstyrelsen under overskriften ”Sundhed i forandring”.   ”To vigtige pejlemærker for os er, at vi skal være lyttende og nysgerrige, og vi skal sikre os, at det arbejde vi laver, har effekt for borgere og patienter. De seneste dage har vi stillet spørgsmålene, og vi har fået et godt perspektiv på sundheds- og ældreområdet. Nu skal vi sammen finde svarene,” sagde Jonas Egebart fra scenen.   I løbet af dagen blev der delt inputs og erfaringer fra de forskellige besøgssteder, og vi talte om, hvordan vi i Sundhedsstyrelsen skal forandre vores arbejdsgange for at sikre, at vores arbejde har reel effekt.   ”Vores overordnede mål er stadig indrammet i sætningen ”Sundhed for alle”, og vi skal blive ved med at gøre alt det, der fungerer godt. Men vi må også tage bestik af, at udfordringerne i sundhedsvæsenet, på ældreområdet og blandt borgerne er nogle andre i fremtiden, og her har vi en forpligtelse til at hjælpe med at løse, så godt vi kan,” siger Jonas Egebart.   Et stort tak til alle jer, der ville have os på besøg!

Sundhedsstyrelsen tager temperaturen på sundheden 💡 De næste to dage tager alle styrelsens medarbejdere på besøg rundt i landet for at møde forskellige organisationer og samarbejdspartnere på sundheds- og ældreområdet. Målet er at få et bredere billede af de områder, som besøgsstederne sidder med og de udfordringer og styrker, de har. Erfaringerne fra besøgene skal bruges i arbejdet med at sætte kursen for Sundhedsstyrelsen over de næste par år. Direktør Jonas Egebart skal også rundt i landet, og blandt andet besøge en lægepraksis, en region, to sygehuse og tilbuddene i to kommuner. Han ser frem til at få inspiration til det kommende strategiarbejde og håber også, at besøgsdagene vil styrke det tværfaglige samarbejde i Sundhedsstyrelsen. ”Vi skal i gang med et strategiarbejde, der kan være grundlaget i vores arbejde i de kommende år. Her er det vigtigt, at vi hører om, hvad man arbejder med alle steder i sundhedsvæsenet. Vi vil gerne have mere viden om nogle af de forandringer, der sker på både sundheds- og ældreområdet, så vi kan se hvordan vi skal udvikle vores arbejde. Vi har allerede givet to pejlemærker for strategiarbejdet. Vi skal være lyttende og nysgerrige, og vi skal sikre os, at vores arbejde får effekt for borgerne og patienterne,” siger Jonas Egebart. Blandt de 65 forskellige besøgssteder er et friplejehjem, et sundhedscenter, et lægehus, børne- og unge psykiatrien og et dyrehospital. Hver medarbejder er på besøg et sted og efterfølgende vil der blive samlet op på oplevelserne på en medarbejderdag.

Her er tre indsatser, der kan reducere social ulighed i sundhed   Uligheden i sundhed stiger fortsat. Inden for de seneste måneder har to nye rapporter fra Statens Institut for Folkesundhed blandt andet bekræftet, at personer med lav uddannelse og lav indkomst er i større risiko for at blive ramt af sygdomme end personer med høj uddannelse og høj indkomst.    Det er komplekst, og det er svært, men det er heldigvis også noget, vi kan bruge vores erfaring til at handle på. I en kronik i Altinget Sundhed fremhæver Niels Sandø fra Sundhedsstyrelse og Morten Hulvej Rod fra Statens Institut for Folkesundhed tre indsatser, som kan være med til at reducere den sociale ulighed i sundhed:   1️⃣ 𝐍𝐞𝐣 𝐭𝐢𝐥 𝐚𝐥𝐤𝐨𝐡𝐨𝐥 𝐨𝐠 𝐭𝐨𝐛𝐚𝐤:  Tobak og alkohol kan sammen forklare ca. 60 procent af den sociale ulighed i dødelighed. For at reducere den ulighed, kræver det dels, at vi forstår de kommercielle drivkræfter der ligger bag salg af alkohol og tobak, og at vi sætter ind med strukturelle indsatser som regulering af pris og tilgængelighed. 2️⃣ 𝐃𝐞𝐭 𝐡𝐞𝐥𝐞 𝐦𝐞𝐧𝐧𝐞𝐬𝐤𝐞:  Nogle grupper er mere udsatte for at udvikle sygdom end andre. Det gælder blandt andet borgere, som har mange samtidige risikofaktorer, fordi for eksempel rygning og fysisk inaktivitet, forstærker hinanden gensidigt. Det kræver en styrket kobling mellem social- og sundhedsområderne – både nationalt, regionalt og kommunalt. 3️⃣ 𝐋𝐢𝐠𝐞 𝐚𝐝𝐠𝐚𝐧𝐠 𝐭𝐢𝐥 𝐬𝐮𝐧𝐝𝐡𝐞𝐝𝐬𝐲𝐝𝐞𝐥𝐬𝐞𝐫: Der er også ulighed i konsekvenser af sygdom, som opstår, fordi nogle borgere har vanskeligt ved at navigere i vores sundhedsvæsen. Det skal løses ved at sikre, at borgere med det største behov faktisk får adgang til sundhedsydelserne, og at de får tilstrækkelig information. Vi skal også rent fysisk placere sundhedstilbuddene, der hvor behovet er størst, og sikre at åbningstiderne tilpasses efter de borgere, der skal benytte dem.    Læs hele kronikken her 👇

EN AF OS-ambassadører bringer personlige erfaringer til 10-årsplanen for psykiatrien   EN AF OS i Sundhedsstyrelsen arbejder for at fremme åbenhed og nedbryde fordomme og forskelsbehandling forbundet med psykiske lidelser. Det gør vi blandt andet gennem ambassadører, der har personlig erfaring med psykiske lidelser.   ”Ambassadørerne giver en meget stor værdi til vores arbejde med psykiske lidelser i Sundhedsstyrelsen og er uundværlige i en afstigmatiseringsindsats. De personlige erfaringer er med til at fremme en afstigmatiserende tilgang – både i det faglige arbejde og i vores kommunikation på området,” siger programleder i EN AF OS Anja Kare Vedelsby.   Det ses særligt tydeligt i 10-årsplanen for psykiatrien, hvor der sidder to ambassadører med i Nationalt Råd. De følger planens implementering, og forud for hvert møde i rådet inddrager de andre ambassadørers perspektiver, så de kan deltage med et bredere funderet mandat.   Ambassadørerne har blandt andet også været med i arbejdet om de kommende forløbsbeskrivelser for børn og voksne med psykoselidelser, som startede med en workshop, hvor ambassadører delte egne erfaringer. Det er siden blevet brugt de mange fortællinger i det videre arbejde, ligesom en af de deltagende ambassadører fik en plads i de to arbejdsgrupper for forløbsbeskrivelserne.   ”Vi er meget stolte af at være den eneste nationale afstigmatiseringsindsats med en statslig forankring, der arbejder for at nedbryde fordomme og forskelsbehandling omkring psykiske lidelser. Vi oplever i den forbindelse stor interesse fra udlandet, som gerne vil høre om vores erfaringer, og vi er meget glade for at kunne inspirere og påvirke globalt,” siger Anja Kare Vedelsby.   Senest holdt Anja et oplæg i FN Byen torsdag d. 7. marts, hvor repræsentanter for europæiske sundhedsmyndigheder var samlet i netværket Joint Action ImpleMENTAL om, hvordan EN AF OS har været med til at fremme en mere afstigmatiserende tilgang generelt i Sundhedsstyrelsen.   Mød en af vores ambassadører i filmen her 👇